Silas og Nicolai sammen til premiere på 'De frivillige' i august 2019 (Foto: Peter Hauerbach)
Silas og Nicolai sammen til premiere på 'De frivillige' i august 2019 (Foto: Peter Hauerbach)

Kæresten vil også have børn: ­Men Silas vil ikke være far igen

'Vild med Dans'-deltageren vil ikke selv have flere børn, men det vil partneren Nicolai Schwartz gerne.

Silas Holst vil ikke have flere børn, end de to han har fået med eks-manden og moren til børnene, Louise Mahnkopf. Hans kæreste, den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager Nicolai Schwartz, vil dog også gerne være far.

– Vi skal nok ikke have børn sammen, men Nicolai vil gerne være far. For mit vedkommende er det dog slut med at skifte flere bleer, men jeg vil rigtigt gerne passe andres børn, afslører den 36-årige 'Vild med Dans'-deltager, der i forvejen er far til den femårige datter Maggi My og sønnen Bob Jones på to år.

SE BILLEDERNE: WOW! Silas Holst og ‘Paradise’-hunk får kærlighedstatovering

Hans kæreste, Nicolai Schwartz, 33, drømmer om at følge trop i forældrerollen, men det bliver altså uden partnerens medvirken.

– Jeg vil på sigt gerne være far, og så bliver Silas jo automatisk bonusfar, pointerer han.

Nicolai har under en spørgerunde på sin Instastory afsløret, at han allerede har fundet den kvinde, der skal være mor til hans barn. Det bliver nemlig en veninde, som han har kendt i mange år, og ifølge spørgerunden skulle det gerne ske inden længe.

For nylig udgav Silas Holst bogen 'For enden af regnbuen', der handler om at blive far og skabe familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre.

SE BILLEDERNE: Så smadret er Silas Holsts bil