Joan og Michaels baby i lysbehandling: Ramt af gulsot

I sidste uge måtte Joan Divine og Michael Olesen tilbage på hospitalet med deres nyfødte søn.

Af Nikolaj Vraa - 7. august 2021 kl. 8:58

41-årige Joan Divine og Michael Olesen, 38, var en tur på hospitalet med deres nyfødte søn, da han som mange andre nyfødte blev ramt af gulsot og derfor skulle i behandling.

Efter et par dage kunne lægerne heldigvis konstatere, at lysbehandlingen virkede og melde, at drengen, de stolte forældre kærligt kalder for ”vikingen”, var i bedring. Søndag fortalte en lettet Joan så HER&NU, at sønnen var ude af lysbehandlingen, og at der nu ventede en opfølgende undersøgelse.

– Vi skal ind og have taget nye blodprøver på tirsdag, så der krydser vi fingre for, at alt stadig er godt, lød det fra den nybagte mor.

To uger før termin fødte Joan Divine parrets søn ved akut kejsersnit, fordi lægen ved et kontrolbesøg ikke kunne vende ham, så han lå rigtigt til fødslen (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: AV! Hård lussing fra Anne P: Hun er ikke min type menneske

LÆS OGSÅ: UUH! ‘EOTB’-hunk har fået kæreste