IKKE SET PÅ TV: Derfor følte Naja sig alene på hold Nord
Naja sætter ord på, hvorfor hun var alene på hold Nord.
Udefra set har 'Robinson Ekspeditionens' yngste deltager Naja Stencel på 20 år godt styr på hold Nord, da hun to gange har undgået at ryge ud, selvom flere mente, hun var den svageste på holdet.
Men selvom det måske ser ud til, at Naja har det godt, så er sandheden en anden, det fortæller hun Jakob Kjeldbjerg i dagens afsnit, hvor hun fortæller, hun føler sig alene på holdet. Man hører dog ikke, hvorfor Naja har det sådan. Til HER&NU fortæller Naja:
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Emil forklarer: Derfor græder jeg hele tiden
- Man ser det måske ikke på tv, men jeg havde ikke nogen, jeg kunne snakke tæt med. Når jeg var ked af det, eller havde brug for at snakke om dem derhjemme, så kunne jeg gå væk og græde i måske tyve minutter, og der var ingen, der spurgte ind til, om jeg var okay, fortæller Naja, der ifølge hende selv var god til at spørge andre, om de var okay.
LÆS OGSÅ: Mascha afslører: Har endelig fundet den rette medicin
Derfor var det svært for hende, at hun ikke blev set.
- Jeg følte ikke, at folk havde lyst til at lære min personlighed at kende. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er så ung, men vi snakkede for det meste kun om kost på holdet. Vi snakkede ikke rigtigt personligt med hinanden, fortæller Naja.
Naja fortæller dog, at hun i dag har det godt med alle fra ekspeditionen og især taler tæt med Mariam, Kia, Nicolai, Sine og Majbrit.
Se 'Robinson' hver mandag kl. 20.00 på TV3 eller Viaplay.
LÆS OGSÅ: SE DEN SØDE VIDEO! Dennis Knudsen er landet med tvillinger