Mascha afslører: Har endelig fundet den rette medicin

Iført skrigende pink afslørede realitystjernen nyt i privatlivet

I august blev 43-årige Mascha Vang gift med sin 46-årige jagerpilot Troels Krohn Dehli ved et smukt bryllup på Holckenhavn Slot i Nyborg. I lørdags ankom hun så til Operaen i København iført et skrigende pink antræk sammen med sin mand for at opleve repremieren på balletten 'Blixen'.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerne løber sit maraton nummer 1000

Her fortalte Mascha, at der endelig er lys for enden af den tunnel, hun har befundet sig i i mange år. Hun er nemlig begyndt at få noget medicin mod sin migræne, der rent faktisk virker.

- Jeg får nu noget forebyggende medicin, der lige skal justeres ind, så jeg ikke bliver så træt, men det hjælper, så det er rigtig godt. Jeg har aldrig haft det bedre, afslørede hun overfor HER&NU.

Mascha så da også blændende ud, da hun ankom i et iøjnefaldende sæt fra Co Couture og jakke fra Mélange de Luxe.

LÆS OGSÅ: Efter brylluppet: Mascha sender rørende hilsen

Mascha Vang har på Instagram afsløret, at det er hårdt arbejde at få styr på medicinen, hvilket den opmærksomme følger nok har lagt mærke til.

- Jeg ved godt, det ikke er det vilde eller inspirerende content, der er fra mig for tiden. Men for første gang tager jeg mig tid til at finde den rette medicin imod min migræne, og det gør mig træt og gør, at jeg sover flere gange om dagen, skriver Mascha og fortsætter:

- Det tager lidt tid at justere på og prøver mig frem. Dog går det overraskende godt, selvom jeg føler, jeg “spilder” min tid. Men det gør jeg jo egentlig ikke. Jeg tager bare en puster, det har jeg ikke prøvet før, og det er voldsomt kedeligt og utilfredsstillende, men også nødvendigt. Jeg har snart fuld fart på igen, hvis jeg kender mig selv ret.

LÆS OGSÅ: WHAT! Vildt twist i 'Robinson'

Artiklen fortsætter under billedet

Tager børnene med på bryllupsrejse

Ved baletten løftede parret også sløret for deres kommende bryllupsrejse, som ikke kommer til at være en rejse i tosomhed.

- Vi skal til Egypten sammen med børnene i efterårsferien. Vi er blevet smedet sammen med to sæt børn, så det skal blive hyggeligt at lave en familiebryllupsrejse. Og Mascha kan for en gangs skyld tage trygt af sted uden at skulle frygte for migræneanfald, som hun har lidt af i mange år.

LÆS OGSÅ: Presset Mick Øgendahl: Min hjerne er mest mærkelig, når...

LÆS OGSÅ: Amalie og Mikkel: I medgang og modgang