Ibi Makienok skifter karriere

Den smukke tv-vært er i fuld gang med et spændende nyt projekt.

Der var dømt festivalstemning og højt humør, da Røde Kors fredag i sidste uge inviterede til deres årlige arrangement, hvor kendis-ambassadører samler ind til hjælpeorganisationen. Arrangementet blev igen i år afholdt i rockmuseet Ragnarock, der ligger et stenkast fra festivalpladsen. En af de kendisser, der var mødt op i velgørenhedens tegn, var Ibi Makienok.

– Lige nu sidder jeg og skriver på en krimi, som jeg har skrevet på et halvt år nu. Den trækker lidt tænder ud i øjeblikket, afslørede Ibi, der dermed debuterer som forfatter. Bogen skal foregå på Grønland, og tv-personligheden går derfor og venter på at kunne besøge landet for første gang.

LÆS OGSÅ: Syg Ibi måtte droppe babyplaner

– Jeg skal derop og lave noget research. Det er min første bog, og der er ikke nogen deadline på den. Det har jeg med vilje ikke sat for ikke at presse mig selv for meget, forklarede den 42-årige tidligere tv-vært.

Ifølge hende selv er det ikke overraskende, at hun nu begiver sig væk fra skærmen og ud i at skrive en bog, hun har nemlig altid haft en levende fantasi.

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus er sikker: Vil have flere børn med Gunnvør

- Jeg har en voldsom fantasi. Jeg er naturligt nysgerrig, og jeg interesserer mig for mange ting. Hvis der er noget, jeg ikke ved noget om, så dykker jeg ned i det og finder ud af det, fortalte Ibi, inden hun i silende regn begav sig mod Roskilde Festival.

LÆS OGSÅ: Ibi Makienoks hårde kamp: Tissede i badet

LÆS OGSÅ: CHOK: Så tynd er Michala

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.