HOT NEWS: Ung mor venter barn nummer tre
'De unge mødre'-deltageren og kæresten glæder sig over flere ting i disse dage.
Malene Bowman er en lykkelig kvinde i øjeblikket. 'De unge mødre'-deltageren og hendes kæreste, Mikal, venter nemlig deres første fælles barn senere i år, hvor sønnen Milo Emil kommer til verden. Det afslører den lykkelige unge mor over for Realityportalen.dk.
- Jeg er i uge 15+4 i dag, så faktisk er jeg noget længere, end der var blevet beregnet. Vi kom til nakkefoldsscanning, hvor vi troede, at jeg kun var i uge 12+4, men det viste sig, at jeg var i uge 15+1 der, fortæller Malene, der havde på fornemmelsen, at den første scanning havde vist forkert.
- Men jeg har hele tiden sagt, at jeg var sikker på, at jeg var længere henne end beregnet, da det ellers har været et urealistisk tidspunkt, at jeg har testet positiv på. Men det er bare dejligt, at ventetiden lige er blevet forkortet lidt, siger den unge mor, der har termin midt i november.
LÆS OGSÅ: Derfor mangler Malene i ‘De unge mødre’
Det kom som et chok
Malene har i forvejen pigerne Milla og Melia fra et tidligere forhold, og 'De unge mødre'-deltageren havde egentlig indstillet sig på, at der ikke skulle komme flere børn til flokken.
- Jeg sagde i starten af vores forhold, at jeg ikke ønskede flere børn, og det var han helt okay med. Men så talte vi lidt om det, og han nævnte, at han en dag også godt kunne tænke sig sit eget barn. Så jeg sagde til ham, at hvis det skulle det være, så skulle det være nu, for jeg gad ikke at starte helt forfra med en baby om et par år, når pigerne var blevet store.
Parret havde dog ikke forventet, at de kort efter ville stå med en positiv graviditetstest.
- Vi regnede dog ikke med, at nu betød lige nu og her, men det gjorde det. Vi nåede nærmest kun lige at have snakken om baby, og så var jeg gravid, så det var lidt overvældende, fortæller Malene.
- Vi blev både helt vildt overraskede, men også glade, da vi opdagede, at jeg var gravid. Lige i situationen blev Mikal gladere, end jeg gjorde, da det virkelig kom som et chok for mig, at det var gået så stærkt med at blive gravid, fortæller Malene.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Malene: Derfor går jeg fra børnenes far
Navnet var bestemt på forhånd
To gange tidligere har Malene været gravid, og begge gange er det altså endt med piger. Den unge mor glæder sig derfor over, at hun denne gang venter sig en søn.
- Det er virkelig dejligt, at det er en dreng. Jeg føler mig så heldig med, at jeg får lov til at prøve at have en dreng også. Mikal er rigtig glad for det, så er han ikke omringet af lyserøde pussenusse-ting, griner Malene og fortæller, at navnet også allerede er på plads.
- Han skal hedde Milo Emil, og det er vi helt enige om. Jeg har altid sagt, at hvis jeg fik en dreng, skulle han hedde Milo. Så navnet var allerede aftalt, da jeg stod med en positiv test, for Mikal elsker også navnet. Jeg kan rigtig godt lide navnet, og så passer det godt med Milla og Melia.
LÆS OGSÅ: Ung mor har igen fundet kærligheden: Det er slut med utroskab
Bolig på plads
Graviditeten er dog ikke den eneste nyhed, som Malene og Mikal i øjeblikket kan glæde sig over. Efter et halvt års frustrerende boligsøgning har parret nemlig fundet et sted, hvor de sammen kan slå sig ned.
- Vi flytter sammen i et skønt rækkehus med fire værelser og have den 1. juli. Det bliver helt fantastisk, og vi glæder os rigtig meget til endelig at bo under samme tag, jubler den unge mor.
- Det var en lejlighed, som den vi ledte efter, så det kan nærmest ikke blive bedre. Det er i et super børnevenligt kvarter, og så boede jeg faktisk selv der som barn, så det er lidt sjovt, slutter Malene.
I videoen herunder kan du høre Malene fortælle om, hvorfor hun valgte at gå fra pigernes far:
LÆS OGSÅ: Natascha Linea: ‘De unge mødre’ er jo røvkedeligt
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.