HOT NEWS! Her er premieredatoen for 'Familien fra Bryggen'
Så er der endnu en sæson af det populære reality-program i sigte.
Torsdag rullede sidste afsnit af 'Linses Danmark' over skærmen, hvilket var lidt trist, da det med bare to afsnit i den første sæson var en meget kort men stor fornøjelse at følge med. Men heldigvis er der et plaster på såret, som gør, at man ikke skal sidde med en tom følelse foran skærmen, når det igen bliver torsdag.
LÆS OGSÅ: CHOK: Linse på skadestuen midt i optagelserne
For som en god afløser er det populære reality-program 'Familien fra Bryggen' tilbage om en lille uge, og dermed kan vi altså se meget mere til Linse og Didde - og selvfølgelig også til Geggo, Cengiz, Alba og den lille nyfødte Sia, der kom til verden den 21. august. Blandt andet den familieforøgelse kommer man helt tæt på i den nye sæson.
Sæson 18 får premiere allerede den 10. september klokken 20.00 på TV3 og Viaplay. Det afslører Linse på sin Instagram-profil i forbindelse med, at hun takker alle dem, der fulgte med i 'Linses Danmark'.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz giver ny status efter fødslen
- Vi får rigtig mange spørgsmål, om der kommer flere afsnit, og det håber vi da så absolut. Vi har ihvertfald sagt, at vi med glæde vil optage mange flere programmer. Vi elsker at lave det, lige så meget som vi elsker at lave 'Familien fra bryggen', som jo har premiere allerede nu på torsdag. Jeg garanterer en sprød og herlig sæson, skriver Linse på Instagram.
Herunder kan du se Linses opslag på Instagram.