Hollywoodfrue om Mia fra Aalborg: Jeg har stået i samme situation

Lige nu peger alles øjne mod Aalborg, hvor to unge mennesker er meldt savnet. Ifølge reality-stjernen Lisa Aybike Kir har hun stået i samme situation som Mia.

Af Rikke Lynge - 9. februar 2022 kl. 18:54

Lisa Aybike Kir kendt fra tv-programmet ‘Danske Hollywoodfruer’ er ligesom de fleste andre danskere bekymret for den 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der tidligt søndag morgen steg ind i en mørk bil af ukendt mærke, og siden har ingen set hende, det oplyser TV 2.

Artiklen fortsætter under videoen af Jackie, der fortæller, hvordan det er at miste sine nære.

LÆS OGSÅ: Taler ud om voldsomt brud: Albert var et plaster på såret 

Ifølge Lisa har hun flere gange stået i samme situation som Mia.

– Alle os Aalborg-piger kan forsikre, vi har alle stået på Vesterbro og taget hvad som helst, der ville køre os hjem. Man er træt og fryser, og der har altid været alt for lidt taxier! Hvor er det trist, skriver Lisa på Facebook.

LÆS OGSÅ: CHOK: Trækker sig fra ‘X Factor’

Flere i Lisas kommentarspor kan nikke genkendende til Lisas budskab om, at det kunne være sket for hvem som helst.

Lisa husker særlig én gang, hvor hun blev samlet op af en tilfældig mand.

– Jeg gik engang hjem i bare tæer i sneen, fordi jeg ikke kunne holde min hæle ud længere, og fordi der bare ikke var en taxi! Til sidst stoppede en gammel mand og kørte mig resten af vejen, det tænkte jeg da ikke to gange over, og selvfølgelig hoppede jeg da ind, skriver Lisa.

LÆS OGSÅ: Dronningen har fået corona: Alle planer er aflyst

Udover Mia savnes også en 21-årig ung mand ved navn Oliver Ibæk Lund, som forsvandt efter en bytur i Aalborg og har været savnet siden natten til fredag.

Har du oplysninger i en af de to sager, skal du kontakte Nordjyllands Politi på 114.

LÆS OGSÅ: CHOK! ‘Løvens hule’-stjerne og kæresten går hver til sit