Hilda Heick holder genbrugsjul
Der er ingen gaveregn hjemme hos Hilda og familien.
Julen står for døren, og mange farer rundt med lange ønskesedler for at opfylde familie og venners ønsker. En af julens mere fornuftige er sangerinden Hilda Heick, som HER&NU møder i Folkekirkens Nødhjælps flotte genbrugsbutik i Søborg. Her sælger Hilda 'Giv en ged'-gavekort til kunderne, som vil hjælpe en familie i den 3. verden i stedet for at fyre penge af på forbrug.
– Vi får kun fornuftige julegaver i vores familie, ikke de vilde og vanvittige. Vi får kun ting, vi mangler, så praktiske er vi. Vi er nok mest givende over for børnebørnene, hvis der er noget, de virkelig ønsker sig. Er det en større ting, så slår vi os sammen hele familien med deres farmor og farfar, og så får de kun én ting.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-far bliver hjemmegående
- Vores datter, Annette, har altid været imod, at børnene har 20 gaver under træet, de skal pakke ud. Hun siger: ”Det er der ingen grund til, for de sætter alle gaverne på rad og række, og så er der kun en ting, de gider lege med!”, fortæller Hilda Heick, 73, mens en ældre dame køber seks 'Giv en ged'-gavekort til sine børnebørn.
– Jeg har næsten kun genbrugsting til jul, det er faktisk kun juletræet, vi skifter ud hvert år. Og de år i julen, hvor der ikke kommer gæster, så har vi et plastikjuletræ, vi pakker ud. Så er det synd at fælde et træ kun for os to.
LÆS OGSÅ: Efter vanvidsprogram: Nu trækker Mary stikket
Her er Hildas julegaver
En tur rundt i butikken inspirerer Hilda til at købe en flot Holmegaard glasvase til Annette og en flok cocktailglas og små tærtefade til svigersønnen Jesper.
– Der er masser af dejlige ting her i butikken, som kan bruges igen og igen. Hvor tit siger vi ikke om vores tøj: ”Nej, det er jeg træt af, det har jeg brugt så mange gange”. Det er måske kun 10-15 gange, man har haft det på. Især ens pænere tøj til fester, som man ikke har på i dagligdagen, det hænger bare i skabet.
LÆS OGSÅ: Derfor flytter Kronprinsparrets børn til udlandet
Dagligdagstøj kan jeg godt slide op. Men i stedet for at lade festtøjet hænge i skabet, så har jeg givet rigtigt meget væk. Jeg får meget tøj, som jeg giver til genbrugsforretninger, så de kan sælge det og få penge til gode formål, siger Hilda.
Genbrugstanken rammer også ægtemanden Keld, når Hilda rydder op i hjemmet.
– Da vi flyttede sidste gang, pakkede jeg to store kasser med Kelds tøj, som var blevet umoderne, og kørte til Blå Kors, som blev så glade for det. Det hang jo bare i skabet, og Keld sagde, ”Det bliver jo moderne igen en gang” – men så sagde jeg: ”Ja, men så kan du ikke passe det, så det kan ikke nytte noget!”, fortæller Hilda grinende.
LÆS OGSÅ: Fie Laursens nye fyr: Vi skal være sammen resten af livet