Heidis advokat i retten: Jeg har ikke talt med min klient

Heidi Pedersen har ikke været i kontakt med sin advokat, siden sagen blev forkyndt for hende.

Efter mere end et års ventetid er sagen mod 'De unge mødre'-deltagerne Nadia Shila Petersen, 22, og hendes mor, 47-årige Heidi Pedersen, netop gået i gang ved retten i Næstved. Her er de tiltalt for bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk for godt en kvart million kroner.

LIVE FRA RETTEN: Nadia Shila fortsatte svindlen i USA

LÆS OGSÅ: Eksperter: Det sker der med Nadia Shila, hvis hun bliver dømt

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Nadia Shila fortælle om, at Heidi lider af føtalt alkoholsyndrom.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører: Her er mit store ønske for fremtiden

Nadia Shilas advokat, Hans Mogensen, oplyste allerede i går til Realityportalen, at hans klient erkender 21 forhold og nægter resten, mens Heidis advokat, Susan Jørgensen, ikke ønskede at kommentere på, hvordan hendes klient forholder sig til anklagerne.

Hverken Nadia Shila eller Heidi er til stede i retten, da de begge opholder sig USA, hvor anklageskriftet er blevet forkyndt for dem via en dansk myndighed. For Heidi skete forkyndelsen den 2. maj, og hendes forsvarsadvokat har ikke talt med hende siden da.

- Jeg skal oplyse, at jeg ikke har været i kontakt med min klient, og det betyder, at der er nogle forbehold i den måde, som jeg forholder mig til sagen på, sagde hun i retten.

Sagen mod Nadia Shila og Heidi løber hele dagen i dag og fortsættes i næste uge. Realityportalen er med live i retten, og du kan følge sagen lige her.

LÆS OGSÅ: Et af Nadia Shilas ofre åbner op: Jeg tror aldrig, jeg får pengene igen