Harry og Meghans nye liv: Pengene vælter ind

Harry og Meghan afsluttede 2020 med at underskrive et par særdeles lukrative aftaler.

De havde en hel verdens hengivenhed, men det varikke nok. Nu fremhæver kongehuseksperter, at prins Harry og Meghan Markle ønskede økonomisk uafhængighed – og gerne masser af penge.

– De ønskede mere plads, men det primære var at tjene penge, og det gør de nu, fortalte den engelske kongehusekspert Katie Nicholl i et tv-program, som gjorde status efter et år uden Harry og Meghan som en del af den engelske kongefamilie.

Og meget tyder da også på, at Harry ikke har planer om at droppe den ødsle livsstil, som hans opvækst har sikret ham.

Aftalen med Netflix indebærer ikke, at parrets og deres søn, Archie, skal på skærmen. Deres opgave bliver at producere indholdet (Foto: Getty Images)
Aftalen med Netflix indebærer ikke, at parrets og deres søn, Archie, skal på skærmen. Deres opgave bliver at producere indholdet (Foto: Getty Images)

LÆS OGSÅ: Ekspert om prins Henrik: Danskerne vidste ikke, hvad han var for et menneske

Inbringende aftaler

Derfor klappede han og Meghan formentlig i hænderne, da Netflix betalte dem et ukendt beløb, som nogle kilder anslår at være op mod 190 mio. pund (ca. halvanden milliard kr.) for at producere en række programmer til streamingtjenesten.

Og forleden meldte Spotify sig blandt dem, der gerne vil lukrere på, at parret er nogle af de mest omtalte i verden i dag. For et formentlig ikke ubetydeligt millionbeløb, skal parret producere en række podcasts, hvor man kan høre om deres liv.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe smiler igen

Ifølge dronning Elizabeths tidligere pressechef, Dickie Arbiter, havde parret ellers alt, de kunne ønske sig, ligesom han slår fast, at Harry var ganske tilfreds med sin rolle i livet – lige indtil Meghan Markle kom og forpurrede det hele.

– Hun kunne ikke acceptere, at hun var i anden række, siger Arbiter, der var dronningens pressechef fra 1988 til år 2000.

Rollen som andenviolin bekom efter sigende ikke Meghan Markle særlig godt. Og derfor flyttede hun og Harry til USA, mens William og Kate blev i England, hvor de en dag skal være konge og dronning (Foto: Getty Images)
Rollen som andenviolin bekom efter sigende ikke Meghan Markle særlig godt. Og derfor flyttede hun og Harry til USA, mens William og Kate blev i England, hvor de en dag skal være konge og dronning (Foto: Getty Images)

LÆS OGSÅ: Familiestrid i kongehuset: Historisk kamp om tronen

Salt i såret

Den lange periode som de kongeliges fortrolige gør, at Arbiter ikke siger noget, med mindre det er clearet med Buckingham Palace, så meget tyder på, at de kongelige selv har ønsket at gnide lidt salt i parrets sår, efter at de forlod kongefamilien og flyttede til Californien.

Han angreb også parret, da bogen ”Finding Freedom” kom på gaden. Selv om Harry og Meghan stod fast på, at de ikke havde medvirket i bogen om dem, sagde Arbiter, at deres ”fingeraftryk” var overalt i bogen.

Han hånede dem i samme åndedrag, da han undrede sig over, at de var flyttet til USA for at få lidt privatliv, hvorefter de udleverede sig selv i en bog.

LÆS OGSÅ: LISTE: De gik bort i 2020