De har mistet deres kære: Sådan tackler vi sorgen

Hanne Thestup, Henriette Zobel, Inge Juul Hansen og Niels Okking har alle mistet én, de havde kær.

I februar mistede dronning Margrethe sin mand, prins Henrik. HER&NU har spurgt andre efterladte, hvordan de har håndteret den tunge sorg efter at have mistet et familiemedlem.

(Foto: Malene Porup)
(Foto: Malene Porup)

Inge Juul Hansen:

Savner søde ord

For fem år siden døde ”Matador”-skuespilleren Holger Juul Hansen i en alder af 88. Han og hustruen Inge havde da været sammen i 48 år.

– Jeg kan ikke sige, at sorgen er blevet lettere med årene. Det sidste halve år af hans liv var jeg ved hans side på hospitalet. Han var forberedt på, at han skulle dø, og vi havde mange lange samtaler, som jeg kan støtte mig til i dag. Men det er stadig svært at komme hjem til en tom lejlighed, hvor der ikke længere er nogen til at tage imod og sige søde ord. Heldigvis har jeg familie, venner og mit arbejde at støtte mig til. Jeg savner ham hver dag. Vi havde et vidunderligt ægteskab, og jeg tror aldrig, jeg kommer mig helt over tabet, men må forsøge at leve med det, erkender den 73-årige balletunderviser.

(Foto: Klaus Bo Christensen)
(Foto: Klaus Bo Christensen)

LÆS OGSÅ: Linse: Sådan går det med kærligheden

Hanne Thestrup:

Det tynger stadig

Den folkekære skuespiller Ole Thestrup døde i februar 69 år gammel, og han fik en smuk bisættelse på Tuse Næs ved Holbæk, hvor molboen boede sammen med fruen Hanne.

– Jeg er stadig midt i sorgprocessen efter tabet af Ole, så det tynger stadig. Selvom jeg er uddannet terapeut har jeg ikke nogen formel på, hvordan sorg bedst tackles. I det sidste år af Oles liv var vi meget sammen, og til sidst fungerede jeg som hans chauffør, når han skulle køres til arbejde på teatrene i København. Her havde vi mange gode samtaler. Ole vidste, at hans sidste tid var kommet, og han var en mand, der ikke overlod noget til tilfældighederne, men planlagde alt – herunder sin egen bisættelse. Det har været en kæmpe hjælp for mig.

(Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix)
(Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix)

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

Niels Okking:

Døden er tabu

Skuespilleren Jens Okking døde i januar i en alder af 78. En af hans børn, sønnen Niels, har kæmpet med sorgen over tabet af sin far.

– Enhver mestrer sin egen metode, når man skal leve med en sorg. For mig har det først og fremmest været vigtigt at få sagt ordentligt farvel til en far, som jeg elskede og respekterede. Afskeden var hård og smuk, så sorgen har efterfølgende været til at bære. Jeg føler dog, at døden kan være et tabubelagt emne, selvom vi i min familie har været gode til at anerkende den del af livet. Jeg husker tilbage på min far med stor varme og kærlighed. Og alle mine søskende, især min bror Mads, taler jeg med om den gamle bjørn. Også min kæreste er en stor støtte. Alle følelser er i den forbindelse legitime, og jeg tror, det vigtigste er at lytte til hinanden, når vi taler tab og afsavn. Sorgen skal man prøve at leve med.

(Foto: Anthon Unger)
(Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller er blevet skilt: Jeg har mistet min store kærlighed

Henriette Zobel:

Lang proces

Peter Zobel døde sidste år i september, 81 år gammel, og eksfruen, Henriette Zobel, er stadig ikke kommet sig over tabet.

– Jeg er er midt i sorgprocessen og slet ikke kommet igennem den endnu. Der findes jo ikke en håndbog i, hvordan man lettest kommer igennem sorgen, siger Henriette Zobel. Hun er er uddannet Mindfulness-terapeut, og det har givet hende en række værktøjer at arbejde med.

– Det vigtigste, for mig lige nu, er at være i sorgen. Det er meget individuelt, hvordan sorg tackles, siger Henriette Zobel.

LÆS OGSÅ: Nadia Shilas advokat: Sådan forholder hun sig til anklagerne

LÆS OGSÅ: Nu starter retssagen mod Nadia Shila