Foto: DR
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Janus Nielsen

'Gift ved første blik'-Allan er flyttet fra Danmark

Den charmerende sønderjyde fra sidste sæson er flyttet fra landet siden deltagelsen i 'Gift ved første blik'.

I den seneste sæson af 'Gift ved første blik' fulgte vi Allan Fehrs og Pernille Jakobsen på tæt hold under deres fem ugers ægteskab. Selvom det var tydeligt for seerne, at parret passede godt sammen, valgte de alligevel at blive skilt efter eksperimentet.

Efter optagelserne forblev parret venner og har både været i sommerhus, til koncert og i Thailand sammen. Idag, tre måneder efter vi så sidste afsnit af programmet, har Pernille og Allans forhold stadigvæk ikke udviklet sig, men de har bevaret det tætte bånd.

LÆS OGSÅ: Sådan går det ‘Gift ved første blik’-parrene i dag

- På kærlighedssiden er der ikke sket noget i mit liv siden programmet. Pernille og jeg er heldigvis fortsat gode venner, fortæller Allan til Realityportalen.dk og afslører, at han er flyttet fra Danmark:

- Jeg er på Grønland, hvor jeg arbejder på Thule Air Base som tømrer og lageransvarlig indtil jul for MT Højgaard. I marts 2016 kom jeg hjem efter tre år deroppe, så jeg har arbejdet hos Thule Air Base før - dengang som chef for aktivitetsafdelingen. Det var en fed tid med masser af oplevelser og udfordringer, så jeg tænkte, at det kunne være fedt at komme tilbage og prøve det af. Jeg har derfor valgt et arbejdsår her som en investering i min fremtid, og på trods af meget arbejde er der også tid til at nyde den fantastiske natur, som jeg er kommet til at elske helt enormt meget, forklarer han og tilføjer:

-  Om kærligheden findes heroppe, må tiden vise, men den har det jo med at dukke op de underligste steder. Indtil da er det er god investering for CV'et med endnu et ophold udenfor Danmark, og så må vi se. hvilke eventyr der står for døren, når jeg vender hjem til Danmark.

Se billeder fra Allans ophold øverst i galleriet.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Christian har fået ny kæreste 

LÆS OGSÅ: WOW! Så mange par og børn er skabt af ’Gift ved første blik’

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Gift ved første blik’-Lene har født

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.