Lykkelig Jessica Sky om graviditet: Vi gik lidt i panik

Glæden var stor, da Jessica Sky og kæresten fandt ud af, at de skal være forældre.

Store maver, babyer og scanningsbilleder fylder de sociale medier. Og nu vil Jessica Sky også være med.

- Sikke en stor mave jeg vågner op med!!! Hvad pokker har jeg spist!!!?, skriver Jessica Sky på sin Facebook-profil.

Men det er ikke for mange desserter, der har sat sine spor på Jessica Skys mave. Derimod er hun 13 uger henne i sin graviditet.

LÆS OGSÅ: Tv-vært jubler: Jeg skal være mor

Her afslører hun den gravide mave på Facebook (Foto: Facebook/privat)
Her afslører hun den gravide mave på Facebook (Foto: Facebook/privat)

Forventningerne er enorme

Den kommende far til barnet er Jessica Skys kæreste gennem tre år, Mads Wærling. Forståeligt var glæden stor, da parret fik den gode nyhed.

- Vi stod helt lamslåede og kiggede på testen. Så krammede vi hinanden og fældede lidt tårer. Og så gik vi lidt i panik, før vi igen blev meget rørte og glade, siger den kommende mor til Realityportalen.dk.

Jessica Sky er overbevist om, at det bliver en enorm oplevelse at blive forælder, selvom hun erkender, at man nok ikke kan forestille sig det, før man har prøvet det.

- Jeg glæder mig meget til, at vi skal lave ting sammen alle tre. Vi skal lave de ting, som jeg selv elskede som barn, og så vil jeg give alle de gode minder fra min barndom videre. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at se, hvilken lille skabning vi har lavet.

LÆS OGSÅ: Dansebabe bliver forbundet med lesbisk rolle

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.