Forsvarer og anklager uenige: Sådan bør Teitur dømmes

Få et kort overblik over, hvordan anklageren og forsvaren mener, Teitur skal dømmes i ankesagen.

Netop nu bliver der voteret i dommen mod Teitur Skoubo. Tidligere i år blev han dømt i byretten for at have begået voldtægt. Denne sag blev hurtigt anket, og det er den, der i dag falder dom i.

Mens vi venter på den endelige afgørelse, kan du læse et kort overblik over både anklageren og forsvarets argumenter for udfald af dommen.

LÆS OGSÅ: Så meget får Teitur i erstatning, hvis han frikendes

Anklagerens argumenter:

Anklageren går i ankesagen efter en skærpet straf. Det betyder helt konkret, at anklagemyndigheden mener, at Teitur bør straffes fra to år og ni måneder til tre års fængsel. Og dermed findes skyldig i samme omfang som byrettens dom.

Argumentet fra anklageren bygger på, at den forurettedes forklaring gennem hele forløbet har været sammenhængende og troværdig. Det samme gælder anklagerens opfattelse af vidnernes forklaringer. Særligt veninden til den forurettedes forklaring.

LÆS OGSÅ: Teitur ændrer forklaring i landsretten

- Det skal lægges til grund for dommen, at den tiltalte og den forurettedes forklaringer er modstridende. Den forurettedes forklaring fremstår uden trang til at overdrive. Man forsøger ikke at skjule noget. Endelig skal den ses i lyset af de omstændigheder, at den forurettede ikke har ønsket den opmærksomhed, som sagen har medført. Hun har dertil været i tvivl om, hvorvidt sagen skulle anmeldes, men det hjalp veninden med.

Anklageren fremhæver to momenter, han ønsker, at retten skal lægge vægt på.

LÆS OGSÅ: Anklagemyndigheden kræver hårdere dom til Teitur Skoubo

Tiltalte er tidligere straffet for vold og samlejet er begået under anvendelse af vold.

- Det afspejler den grad af krænkelse, der er sket. Den forurettede har givet samtykke til samleje, men ikke under anvendelse af den vold, der bliver anvendt, siger han.

Forsvarens argumenter: 

Teiturs forsvarsadvokat går efter en frifindelse. Teitur har siden byrettens dom skiftet advokat, og det er derfor nu Nikolaj Berg, som har til opgave at forsøge at få Teitur frifundet, så han kan forlade retten som en fri mand.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Det laver Teresa, mens Teitur er i retten

Hans argumenter for en frifindelse er i en forkortet udgave opsummeret her:

- Der er samtykke til hård sex. Der sker så et uheld. Den forurettede bløder. Og da hun ser omfanget, går hun i panik over blodet og reagerer voldsomt. I forbindelse med det uheld stopper samlejet. Der er hermed notirisk ikke tale om en voldtægt, understregede Nikolaj Berg og konkluderede:

- Vold var ikke et middel til at opnå samlejet. Volden var en forudsætning for samlejet. Der var oprindeligt samtykke. Hvis den vold, den forurettede mener, er sket, ikke havde fundet sted, så havde der stadig været samtykke, forklarer han.

Derudover finder forsvarer i modsætning til anklager ikke forurettedes forklaring troværdig i samme omfang. Han finder den i stedet for usikker og fyldt med huller, idet forurettede udtrykker hukommelsestab.

Forsvarer afslutter med at fortælle, at hvis landsretten finder Teitur skyldig, så mener forsvareren, at straffen skal nedsættes til ét år og seks måneder.

Vi dækker retssagen, inden dommen er afsagt. Det forventes at ske klokken 13.00. Du kan læse med live her.