'Forsidefrue' afslører: Den oplevelse var værst af alle

Karina har været med i 'Forsidefruer' siden sæson 5, og hun er ikke i tvivl om, hvad der gennem alle sæsoner har været den værste oplevelse af alle.

Efter syv sæsoner med ’Forsidefruer’ takker skønhedsekspert og forretningskvinde Karina von d'Ahé af. Den beslutning har hun overvejet grundigt, og når hun sætter et punktum for oplevelsen, er det med den helt rette mavefornemmelse.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathilde afslører: De lavede fake interviews

- Jeg kunne bare mærke, at jeg havde lyst til at lave noget andet. Det har været en kæmpe oplevelse at få lov til at være med, men jeg kunne mærke, at nu var det tid til, at jeg skulle videre. Jeg vil gerne dyrke min egen webshop for mit eget firma, og jeg har ikke rigtig haft tid nok til at være beauty influencer, som jeg elsker, det er mit hjertebarn jo, siger Karina på dagen, hvor der afholdes pressemøde for sæson 11.

Når hun ser tilbage på alle sæsoner, hun har medvirket i, er hun ikke i tvivl om, hvad der har været det hårdeste ved realityprogrammet.

LÆS OGSÅ: Jackie presset af produktionen: Jeg valgte det ikke selv

- Det værste er de skænderier, hvor det hele er gået fuldstændig i ged, hvor vi nærmest er blevet splittet for alle vinde, og folk har grædt og været sure foran og bagved kameraet. Det der med at komme på arbejde, og luften er tyk af dårlig stemning. Så får man ondt i maven – det er vildt ubehageligt, siger hun.

Omvendt har der også været virkelig mange gode oplevelser, og her står alle rejser meget klart i hukommelsen hos Karina. Seneste har gruppen været en tur i Venedig, som man kan se i sæson 9, der netop har fået premiere.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-deltager klar som ‘Vild med dans’-vært

'Forsidefruer' har mange gange fået Karina til at sige ja til noget, hun aldrig havde forestillet sig, hun ville sige ja til. For at komme ud af sin comfort zone. Og de situationer har været med til at gøre, at det ikke har været helt let at sige farvel til programmet - selvom det nu, hvor beslutningen er taget, føles helt rigtigt.

- Der kommer til at mangle nogle helikopterture i mit liv, det er der ingen tvivl om, griner hun.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-fyr er blevet gift: Mødtes for et halvt år siden