Første kvindelige vinder nogensinde: Jeg var ved at opgive
60-årige Ulla Thomsen blev både overrasket og meget rørt, da sønnen kaldte på hende efter 30 dage i den nordnorske vildmark. Det betød, at sejren var hjemme på et kritisk tidspunkt af opholdet
I den koldeste sæson af ’Alene i Vildmarken' præget af frost, sne og slud beviste en 60-årig kvinde fra Hvidovre, at hun er gjort af det rette stof til at overleve 30 dage under primitive forhold ved Polarcirklen i Norge. Sønnen Troels kaldte på sin mor udenfor shelteret, og Ulla Thomsen troede ikke sine egne ører og øjne. Hun havde altså vundet. Det bevægende øjeblik kunne opleves i aftenens finaleafsnit. Dermed er hun den første kvinde nogensinde, der vinder 'Alene i Vildmarken' herhjemme og i udlandet, så det er en stor præstation.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-Maria forlader mand og barn
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Jenna og Albert fortæller om deres forhold.
- Jeg blev meget overrasket, og det var enormt rørende, da han sammen med min bonusdatter og min mand Bjørn stod foran mig. Så vidste jeg, hvad klokken var slået, siger den glade vinder til HER&NU.
På det tidspunkt kunne hun godt se sit eventyr lakke mod enden, da hun havde svært ved at holde på varmen i frostgraderne.
Artiklen fortsætter under billedet
- Kulden begyndte at blive et problem. På det tidspunkt havde jeg tabt 11 kilo, og min minimumsvægt måtte ikke komme under 55 kilo. Det havde jeg besluttet, men grænsen var dog ikke nået endnu. Til kameraet havde jeg lovet at tjekke ud senest på dag 35, afslører Ulla Thomsen, der undervejs også spiste suppe tilberedt på birke- og pilebark for at få tilført energi.
- Det var virkelig bitter føde, men det indeholder lidt kalorier, vitaminer og mineraler, siger hun, der kun fangede 10-12 fisk på de 30 dages eventyr.
LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Cille og Christie: Hun har blokeret mig
- På ni nætter, hvor jeg havde sat nettet på tværs af bugten, fik jeg kun hevet tre fisk i land, men i stedet for at flytte net med tilhørende ’træk’ ud i søen, skulle jeg nok have ladet det stå og så brugt net 2 ude i søen, erkender Ulla set i bakspejlet.
- Men jeg var meget fokuseret på at fortsætte med at fiske med trækket, fordi det var nemt, og derfor flyttede jeg det ud i søen, hvor jeg ikke kunne få det til at virke.
Hun er som udlært smed og maskiningeniør vant til at færdes i en mandeverden, og nu er hun så også blevet den første kvindelige vinder af ’Alene i Vildmarken’.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-fyr efter programmet: Endte i voldelig situation
- Jeg vil da gerne være foregangskvinde, men at det skulle ske gennem et realityprogram i stedet for, da jeg for 40 år siden bankede på døren hos smedemesteren for at få en læreplads, havde jeg ikke lige regnet med. Og jeg skal hilse og sige, at der ikke er sket voldsomt meget for kvinder i typiske mandefag, lyder det videre fra Ulla Thomsen, der har hænderne godt skruet på, og som klarede sig muttersalene ude i vildmarken.
- Ved at være alene behøvede jeg ikke at forholde mig til en andens eventuelle indre kaos. Jeg kunne nøjes med at tage mig af mit eget, siger den seje kvinde.