FØR PREMIEREN: Kanal 4 afslører 'Say Yes to the Dress' med børn
Kanal 4 har planlagt tre ekstra 'Say Yes to the Dress'-afsnit, hvor brudekjolerne er skiftet ud med konfirmationskjoler.
Allerede før premieren på 'Say Yes to the Dress' den 5. februar kan Kanal 4 afsløre, at de har planlagt yderligere tre udsendelser af det populære brudekjole-program. Der vil dog være den store ændring, at brudekjolerne er skiftet ud med konfirmationskjoler.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du glæde dig til ‘Say Yes to the Dress’ på dansk
Det er, som i originaludgaven af programmet, Panayotis i Vejle, der skal hjælpe konfirmanderne i jagten på deres drømme-konfirmationskjole.
Kanal 4, Bermuda Production og Panayotis er lige nu i fuld gang med at caste kommende konfirmander, der skal på konfirmationkjole-jagt.
Den danske udgave af 'Say Yes to the Dress' kommer i 10 afsnit. Første afsnit sendes den 5. februar. Konfirmations-udgaven af programmet sendes efterfølgende i tre ekstra-afsnit.
LÆS OGSÅ: Botoxkongens forlovede afslører brudekjole-budget
LÆS OGSÅ: Lykkelig Numse-Rasmus: Jeg skal giftes i Afrika