Fik hjertestop ved tv-show: Nu er hun død
Kort før juleaften deler Stephanie Siguenza Henckel tragisk nyt.
Onsdag den 14. december faldt Stephanie Siguenza Henckel fra 'Årgang 0's svigermor Annisette om med hjertestop ved TV 2-showet 'De største øjeblikke'.
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-deltager i stor sorg: Sønnen er død
Hun blev efterfølgende kørt til Rigshospitalet, hvor hun blev genoplivet.
Juleglæden var reddet for en kort stund, men i dag den 23. december, meddeler Stephanie at hendes svigermor er afgået ved døden.
- Smukkeste, kærligste, dejligste og sjoveste Annisette. Nu er du fløjet i forvejen over regnbuen, indleder Stephanie et længere opslag på Instagram, som er dedikeret til hendes svigermor, som på mange måder har været et forbillede for den unge kvinde.
- Du var min redning i en svær tid, du var min lærermester. Du lærte mig at være mig selv, du lærte mig at det er okay at sige sin mening og at sige fra og så gav du mig hår på brystet til at kunne følge mit hjerte.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Amalie genforenet med sine piger
Stephanie Siguenza Henckel fortæller yderligere, at Annisette var omkringet af sin familie lige til det sidste.
- Der var besøg fra venner og familie, som kom for at sige farvel og for at vise deres taknemlighed for alt hvad du var og har gjort, skriver hun og slutter:
- Du var en stor personlighed. du var en stor energi og du var altid festens humør bombe. Tak for dig! Tak for din glæde, omsorg, støtte, grin, smil og altid festlige humør.❤️
LÆS OGSÅ: Nadja Kaagh deler sønnens sidste ønske
Se det rørende opslag fra Instagram her.
Vis dette opslag på Instagram