Søren Ole & Cecilie fandt sammen i 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: BLU/TV 2)
Søren Ole & Cecilie fandt sammen i 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: BLU/TV 2)

Fandt kærligheden på tv: TV 2-par fejrer i dag deres første årsdag

Søren Ole og Cecilie fandt hinanden i TV 2-programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender', og i dag kan de fejre deres første årsdag sammen.

Tre ud af fire Sønderjyske fyre havde held med at finde kærligheden i TV 2-programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender'. En af dem var Søren Ole Clausen, der mødte sin kærlighed Cecilie Andersen i programmet, og de to kan i dag fejre deres første årsdag.

- Så gik det første år som kærester med ham her. Er år fyldt med oplevelser, minder, udfordringer, op og nedture og masser af kærlighed. Det, at finde hinanden i et tv program og først lære hinanden at kende efterfølgende, er en anderledes, udfordrende og spændende oplevelse, fortæller Cecilie i et opslag på Instagram og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Dating-fyrene fra 'Kærlighed hvor kragerne vender': Sådan er det gået

- Jeg lærer noget hver dag, noget om dig, noget om mig og noget om os. Med kærlighed, ærlighed og omsorg kommer man langt, og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer os.

LÆS OGSÅ: 'Hjerteflimmer' vender tilbage

Kærlighedserklæring fra Søren Ole

Søren Ole har også erklæret sin kærlighed til Cecilie offentligt på sin Instagramprofil, hvor han intet mindre har skrevet et digt.

- Et år er gået, op og ned. Tiden med dig er kærlighed. En pige så sød, så smuk, så fin. Tænk et år, du har været min. Du er smart, intelligent og sej. Al min tid, jeg vil bruge på dig. Et år gik hurtigt, det kan du tro. Et år, jeg er sikker, det snart bli’r til to.

LÆS OGSÅ: Sendt hjem af landmand Mads: Jeg laver mig ikke om for nogen fyr

Se klippet herunder af parret, der fortæller om at møde hinanden på tv.