'Ex on the Beach'-stjerne indrømmer: Var sammen med hende for at blive i villaen

Karl Weihe gik langt for at lave godt tv.

Hvis der er noget, der kan ødelægge den lækre stemning i ‘Ex on the Beach’ i Brasilien, så er det lyden af den kære tablet, der pludselig giver en velkendt lyd fra sig.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-vinderen sov i drivhuset i en måned, efter han kom hjem

Det frygter alle deltagerne, for når det sker, er der stor risiko for, at én af dem skal hjem.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefrue’ sammen med Bendtner

Hvad baggrunden for hjemsendelsen er, får man hverken som seer af eller deltager i reality-programmet nogen forklaring på. Men ifølge Karl Weihe, som deltager i sæson otte, bliver man sendt hjem, hvis man er for kedelig.

Det fik ham til at vise lidt mere interesse for en af pigerne, end hvad han ellers ville have gjort. Det indrømmer han, da han til Realityportalens Q&A fik et spørgsmål omkring, om han var oprigtig interesseret i Sille.

- Inde i villaen er det sådan, at du må holde dig til de piger, som der er. Hvis du sover alene, er der en stor chance for, at du bliver smidt ud, medmindre du laver virkelig godt tv på andre punkter, forklarer Karl, som dog slår fast, at Sille voksede på ham.

- Jeg kan virkelig godt lide Sille. Hun er en god pige med god energi.

LÆS OGSÅ: Hugo Helmigs søster: Det har været et mareridt

Om Karl har ret i sin antagelse omkring hjemsendelsen er uvist.

I 2020 fortalte Discovery dog, at beslutningen om hvem der ryger ud, hvornår og hvorfor udelukkende er truffet ud fra en vurdering af, hvad der giver den bedste seeroplevelse og skaber den bedste fortælling.

Se hele Realityportalens Q&A med Karl og Hugo herunder.