Esben Dalgaard stoppede kræftbehandlingen: Var ved at miste synet

Esben Dalgaard måtte stoppe den behandling, der holder ham i live.

Esben Dalgaard Andersen får Immunterapi mod den kræft, der har spredt sig i kroppen på ham, men lægerne måtte for nylig stoppe behandlingen, da det påvirkede den dygtige skuespillers syn.

- Jeg har haft en kortere behandlingspause, fordi mine øjne lavede ballade! I virkeligheden var begge øjne synstruede, som en konsekvens af Immunterapien og skulle behandles. “Udsigten” (muahaha) til at blive blind var ikke attraktiv, men det var pausen i cancer-behandlingen omvendt heller ikke, skriver Esben, der netop har genoptaget behandlingen.

LÆS OGSÅ: Kræftramte Esben Dalgaard: Arbejdet holder mig i live

- Det her er mig, der er glad! Glad sammen med min ven Immunterapi, skriver Esben på Instagram til et billede, hvor han modtager behandlingen.

Ifølge Esben har lægerne vist et stort overblik og ro i den ellers problematiske situation.

- Selvom øjnene stadig ikke er helt på plads, må jeg nu fortsætte her! Immunterapien føles som den store faldskærm, så at tage den af er scary. Dejligt, at have den på igen! Kæmpe tak til både kræftafd. 5 på Herlev samt øjenlægerne på Glostrup, skriver Esben.

LÆS OGSÅ: Irina om krigen i Ukraine: Jeg har dårlig samvittighed

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Esben Dalgaard (@esbenda007)