AV, av, av: Endnu en dansk sangerinde i knæfald

Ligesom Medina har sangerinden Stine Bramsen nu også skrabet sine knæ blodige. Det skyldes ikke tårnhøje stiletter, men flade gummisko.

Først måtte sangdivaen Medina ned at bide i asfalten, og nu må Alphabeat-sangerinden Stine Bramsen gøre det samme.

Av, av, sådan ser Stines knæ ud, efter hendes styrt. (Foto: Instagram(stinebramen)
Av, av, sådan ser Stines knæ ud, efter hendes styrt. (Foto: Instagram(stinebramen)

Bramsen har på sin Instagram-profil lagt et blodigt billede op af to skrabede knæskaller. Det skyldes ikke stavren rundt i sylespidse, høje stiletter under weekendens koncert på Skanderborg Festival, men derimod en kort gåtur i flade gummisko.

-Det var intet problem at vandre rundt i tårnhøje hæle i en time på scenen, men at gå 20 meter fra en butik og ud til bilen i flade sko kan være vanskeligt. Av!", skriver hun til billedet, som hun blandt andet ledsager med ordene "klumpet, "sommerben," "pas på flade sko" og "typisk mig."

LÆS OGSÅ: Sådan trøster kæresten Medina efter fald

Medina ødelagde knæ

Ligesom Stine Bramsen har sangdivaen Medina også kysset asfalten med sine knæskaller. Medina faldt ned i et betongulv med knæskallerne først og blev så kvæstet under uheldet, at hun måtte aflyse en koncert. Medinas nye kæreste, jetsetteren og marketingskoordinatoren Frederik Bagger, stod straks klar med 100 røde roser og en tur i drive-in-bio for at trøste "Kun for mig"-sangerinden, skrev hun efterfølgende på sin Instagram-profil.

Smadrede knæ eller ej så er Stine Bramsen, der er højgravid med sin første barn, klar til at hoppe i sang-stiletten igen til efteråret, hvor hun tager på turné med sit soloprojekt.

LÆS OGSÅ: Mascha Vangs datter bliver svinet på nettet

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.