ENDELIG! Türker åbner donut-butik i København
Mange donut-elskere bliver glade nu, for Türker og hans bror åbner den 3. donut-butik, og den kommer til at ligge i København.
Han har deltaget i 'Paradise Hotel' tre gange og 'Robinsom Ekspeditionen' én gang, og mange kender ham som en rendyrket realitystjerne, men faktisk er Türker Alici en forretningsmand med stor succes. Succesen ligger i passionen og lysten til donuts.
Sammen med sin bror Ninos Oraha ejer Türker forretningen Bronuts, der sælger et stort udvalg af donuts med alverdens kreative slik-kombinationer. Indtil videre har konceptet to fysiske forretninger i Aarhus, men nu er den tredje på vej og med beliggenhed i København.
- Vi har modtaget nøglerne til vores elskede Bronuts.dk 3.0 på Vesterbrogade i København, skriver Türker i et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: Er Türker og Sarah sammen igen?
Helt præcis får butikken beliggenhed på Vesterbrogade 37, hvilket er cirka 400 meter fra Københavns Hovedbanegård.
- Vi er så pisse hamrende stolte. Små otte måneder er gået, og vi er på vej til at åbne butik nr. 3. Det er et bevis på, at så længe man har hjertet med, og passionen er der, og man bliver ved med at tro på sit koncept, så skal tingene nok lykkedes, skriver Türker og fortsætter:
- Vi glemmer stadig ikke den dag, folk tvivlede på vores koncept. Ingen kunne forstå, hvorfor vi ville kaste os ud i donuts. Men min bror og jeg har hinanden, og sammen er der intet, der kan komme i vejen for vores succes.
LÆS OGSÅ: Berørt Türker: jeg fortryder mere end nogensinde
Den præcise dato for åbningen af den nye Bronuts butik i København er stadig ikke fastlagt.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-finalist: Ville hellere have stået med en anden
LÆS OGSÅ: CHOK: 'Paradise'-babe testet positiv for coronavirus
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe i slem ulykke