Emil Thorup om homo-fordomme: Jeg er ikke til kasser

I podcasten 'Fuld af fordomme' fortæller Emil Thorup, at han ikke har noget imod, at folk tror, han er homoseksuel. Thorup foretrækker nemlig ikke at blive lagt i en kasse.

I det nye afsnit af Christina Rievers podcast 'Fuld af fordommme' afslører Emil Thorup, at han ikke er til kasser. Da Thorup og podcast-kollegaen, Thomas Skov, besøger programmet falder snakken på, hvordan mange antager, at Thorup er homoseksuel.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche bekræfter: Han var Alexandra utro med mig

I virkeligheden er det dog ikke tilfældet, men Thorup forklarer, at han ikke har noget imod fordommen.

- Om folk tænker det eller ej, kunne simpelthen ikke røre mig mindre. Tværtimod tror jeg, at jeg også nyder det lidt mystiske. Jeg elsker jo, at folk ikke kan sætte mig i en kasse.

- Jeg er ikke en kassemand. Jeg er simpelthen ikke til kasser. De må gerne være der, men jeg skal bare ikke ned i dem.

LÆS OGSÅ: Tv-vært mistede sin far: Fortsatte tv-optagelserne

Thorup reflekterer dog også over, hvor behovet for mystikken stammer fra.

- Det var egentlig Casper Christensen, der lærte mig det i tidernes morgen, da jeg var hans assistent i et program, hvor vi aftalte, at jeg skulle prøve at snige mig uden om kasserne så meget som muligt, fordi det egentlig gør én enormt interresant.

LÆS OGSÅ: Ydmyget i nyt tv-program

Samlet set konkluderer Thorup, at folks fordomme om hans seksualitet egentlig ikke fylder noget i hans verden.

- Jeg har altid været så ligeglad med det, for det betyder jo ingenting. Det er fuldstændig ligegyldigt, om folk tror det eller ej.