Emil afslører: Har modtaget dødstrusler efter øråd
Nu tager Emil bladet fra munden og understreger, at man ikke ser alt på tv.
Bølgerne gik højt i gårsdagens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen', hvor Lukas Bach blev sendt ud og fik en hård medfart af især Emil Honoré Andresen, da han spurgte ind til årsagen. Han blev kaldt uværdig og egoistisk, og man kunne se, at han blev tydeligt berørt.
LÆS OGSÅ: Loay om 'Robinson'-drama: Seerne kender ikke Emil
Lukas fortalte efterfølgende, at han den dag i dag stadig ikke snakker med Emil. Til gengæld er der mange andre, der gerne vil snakke med og ikke mindst om Emil. Siden gårsdagens afsnit kom på Viaplay for en uge siden, har han nemlig måttet stå model til en del.
Det afslørede han allerede, da Realityportalen / HER&NU efterspurgte en kommentar på gårsdagens afsnit, hvor han afviste at tale om det, fordi han mente, det ville være at smide benzin på bålet. Men nu tager han alligevel bladet fra munden.
LÆS OGSÅ: Loay og Emil afslører: Overtrådte reglerne i ‘Robinson’
- Hvor er det sørgeligt, at et fjernsynsprogram skal give folk "tilladelse" til at skrive helt igennem modbydelige ting om et andet menneske, de ikke kender. Jeg har modtaget trusler på livet, beskeder jeg ikke har lyst til at læse op, opkald hvor folk fortæller mig, at de ved, hvor jeg bor og meget andet. Hør venner, 'Robinson Ekspeditionen' er et spil, fastslår Emil i en story på Instagram og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Sådan lever Kjeldbjerg under ‘Robinson’
- Lukas skulle have haft det at vide på en anden måde, ingen tvivl om det, men husk nu, der også sker noget, når kameraerne ikke er på, Jeg vil ikke forsvare de ting, jeg sagde, for dem som var til stede kender godt virkeligheden. Vi var der alle 21 af samme årsag: Nemlig for at vinde!
Få jer et liv
Han opfordrer folk hjemme i stuerne til at tænke over deres måde at tage et fjernsynsprogram som 'Robinson' ind på. Han forstår ikke, det overhovedet kan påvirke andre mennesker så meget, at de skriver eller ringer til et menneske, de ikke kender, og enten truer eller siger grimme ting.
LÆS OGSÅ: Lukas: Taler stadig ikke med Emil
- Det er jeg dybt forarget over. Get a life (få jer et liv, red.). Folk må mene, hvad de vil, men hold det da for dig selv. Vi har med folk at gøre fra mødre med to små børn, gymnasieelever og pensionister, som tydeligvis ikke har andet at gå op i end at opdrage på en 24-årig skolelærer i stedet for at opdrage på deres egne børn eller bare nyde deres sidste tid. Jeg er i chok
Har rakt ud til Lukas
Herefter henviser Emil til sin kærestes Instagram, hvor hun også tager ham i forsvar og bakker op. Ifølge kæresten Alberte er folk dobbeltmoralske, når de kalder Emil for en mobber, men samtidig selv gør det samme ved at skrive grimme ting til ham.
LÆS OGSÅ: Naja og Brian: Derfor stemte vi Lukas ud
- Jeg er vildt rystet over, at mennesker kan være så ondskabsfulde. For det første så kender de ikke Emil personligt. For det andet kan produktionen klippe så meget, de vil. For det tredje har folk ikke selv været på prøve i form af sult, søvn, savn osv.. Og igen. Jeg er enig i, at man kunne have sagt det anderledes, men jeg er ikke naiv nok til ikke at vide, at der må have været noget udenfor kameratid, som har startet en frustration og vrede hos nogle af deltagerne, fastslår Alberte.
Alberte fortæller også, at Emil har modtaget dødstrusler, og at folk ringer og skriver til hende og forsøger at splitte parret. Men det opfordrer hun folk til at stoppe med, og så afslører hun, at Emil har forsøgt at råde bod på episoden i ørådet.
LÆS OGSÅ: Afkræftet efter ‘Robinson’: Så meget tabte Sine sig på øen
- Emil har rakt ud både på hotellet og på besked til Lukas, men desværre uden at få noget svar. Alle deltagere i det øråd var enige om beslutningen. Der var bare en, der skulle viderebringe det, slutter hun.