Efter ø-rådet: 'Robinson'-deltagerne måtte ikke tale sammen

Deltagerne blev nægtet at tale sammen efter ø-rådet. Faktisk måtte de ikke tale sammen hele natten.

I aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' blev det Nicolai Reitan Boas' tur til at forlade øen, og det kom især bag på Sine Kromann, der havde knyttet et tæt venskab med Nicolai på de 17 dage, de når at være sammen på øen.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor produktionen søger et nyt hold til 'Robinson'.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: TV3 med kæmpe ‘Robinson’-brøler 

- Man kan måske godt tænke, at jeg er lidt naiv, men jeg stolede virkelig på dem alle sammen med mit liv nærmest. Når man går så meget hårdt igennem, så knytter man jo nogle ekstreme bånd, fortæller Sine til HER&NU og tilføjer:

- Vi havde igennem mange dage aftalt, at hvis der kom en dødskamp med dødelig udgang, eller hvis der kom et ø-råd, så var det Isabella, der ville blive stemt på. Det var ikke, fordi jeg ikke kunne lide Isabella, men det var det, folk havde talt om i lang tid. Så det var jeg gået med på.

LÆS OGSÅ: Mads Steffensen gør comeback: Tilbage på skærmen

Overrasket

Men i stedet for Isabella faldt stemmerne på Nicolai.

- Inden vi skulle ind i ø-rådet kunne jeg mærke, at Nicolai var lidt mærkelig og meget stille, og det ligner ikke ham. Jeg prøvede at skabe god stemning, mens vi lå der og ventede på vores første tur i ø-rådet. Så mimede jeg til Nikolaj, om han var okay, og så rystede han bare på hovedet, fortæller Sine og uddyber:

- Så kom vi op i ø-rådet, hvor jeg blev placeret mellem mine to mænd - David på den ene side og Nicolai på den anden. Jeg følte, det hele kørte. Efter, der var blevet læst fire stemmer op på Isabella, så holdt Jacob en lang pause, og da den pause kom, tog Nicolai min hånd og klemte, og så blev den næste stemme læst højt, og så var det Nicolai. Der tænkte jeg bare "HVAD?".

LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldberg viser alt: Mit private paradis

Artiklen fortsætter under billedet.

Nicolai og Sine fra Robinson 2022 (Foto: Anthon Unger)

Ingen samtale hele natten

Efter et ø-råd skulle man tro, at holdet har en del, der skal tales igennem, men det må de slet ikke.

- Vi måtte ikke tale sammen, før der kom kamera på igen, så vi skulle gå igennem en hel nat plus nogle timer, før vi måtte tale om det ø-råd der. Så da vi blev taget ud fra ø-rådet gik jeg bare alene og græd, fortæller Sine og uddyber:

- Alt det personale, vi mødte på vejen, tog jeg bare fat i og sagde "please giv mig en cigaret", og så kom vi ned og skulle have mikrofoner af, og så er der en meget sød lydmand fra Holland, der siger, "nu skal du stå stille, ellers kommer jeg til at kvæle dig". Og så sagde jeg, "det er okay, jeg vil bare gerne dø", griner Sine den dag i dag.

- Jeg var bare HELT knust, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Se den sjove video: Jaffer og Bolette skal giftes

At deltagerne ikke må tale om for eksempel et ø-råd, når der ikke er kamera på er premissen for at lave tv.

- Der er jo ingen af os, der er skuespillere. Så hvis man skulle gentage noget, vi allerede har talt om, så ville man kunne se på os, at det er opstillet, så der var bare nogle regler om, at alt skulle tages, når kameraet rullede, fortæller Sine.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Isabella overrasker: Alene i Tivoli

Mandede sig op

Sine vidste, hun ikke kunne blive ved med at græde over tabet af Nicolai.

- Jeg skulle tage mig sammen, ellers ville jeg jo ryge som den næste. Så der tog jeg en dyb indånding. Jeg fik jo virkelig en lærestreg og fandt ud af, det var et spil, fortæller Sine.

Ifølge Sine spillede hun efterfølgende skuespil og gik med på, at det var en god beslutning at få Nicolai ud.

- Selvom jeg var dybt uenig, siger hun stålfast.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører kønnet

Okay at græde

Sine har selv set aftenens afsnit af 'Robinson' op til flere gange, og hun fortryder på ingen måde sin egen reaktion.

- Selvom de fleste i Danmark nok synes, jeg overreagerer helt vildt og græder, så græder jeg jo kun, fordi jeg oprigtigt har lagt mit hjerte i de der ti menneskers hænder. Så det er, fordi jeg bliver dybt såret, forklarer Sine.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Fik lægehjælp efter 'Robinson'-dyst

Sine arbejder som sygeplejeske i psykiatrien.

- Der er mange af mine patienter, der har sagt, det er dejligt at se, at deres behandler også kan græde og vise følelser. Jeg har mange patienter, der skammer sig over at græde, så jeg håber, det giver nogle mennesker en lille smule mod til at græde sit hjerte ud, slutter Sine.

LÆS OGSÅ: Efter 34 sæsoner: Nu slutter ikonisk program