Efter indlæggelsen og smertehelvede: Nu jubler 'Mig og min mor'-stjerne
Efter ti hårde uger starter realitydeltageren igen på arbejde i næste uge.
De seneste måneder har på ingen måde været sjove for Jane Christensen. I slutningen af september kunne hun pludselig ikke rejse sig op, og det viste sig, at den 46-årige 'Mig og min mor'-deltager havde fået en diskusprolaps i lænden og måtte lade sig indlægge.
Det blev startskuddet til ti ugers smertehelvede for Jane, der udover smerterne og indlæggelsen var knust over, at hun måtte sygemelde sig fra sit arbejde i en af kæden Normals butikker. Men nu kan hun se en ende på det hele, og tirsdag påbegynder hun igen arbejdet.
- Det bliver så dejligt. Jeg glæder mig rigtigt meget. Det har været ti lange uger, hvor jeg har savnet mit arbejde og min skønne kolleger, og jeg tror da også, de glæder sig til, at jeg kommer tilbage. Jeg har fået blomster, hilsner og en treårsgave, mens jeg har været væk, og det betyder bare rigtig meget, at der er blevet tænkt på en, mens man har været væk, fortæller Jane til Realityportalen.
- Jeg glæder mig til at komme tilbage, så jeg synes godt nok også, der er lang tid til tirsdag. Jeg ved endnu ikke, hvor meget jeg skal starte med at arbejde. Det kommer lidt an på, hvordan jeg har det, og hvor godt det går. Jeg kan gå hjem, når jeg ikke kan holde til mere. Der bliver taget hensyn til mig, og det er jeg rigtig glad for. Jeg synes, jeg har Danmarks bedste arbejdsplads.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Pernille jagter Nobelpris på pizzeria
LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard skal giftes
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan komme med Pernille og Jane på selvtillidskursus i 'Mig og min mor'.
LÆS OGSÅ: Rasende Nadia Shila: Jeg er en god mor!
LÆS OGSÅ: Dramaet fortsætter: Nadia Shila svarer igen på Heidis beskyldninger om vold
Ikke længere en superkvinde
Jane kan også glæde sig over, at hun ikke længere har smerter og ikke har haft det i en uges tid.
- Jeg har det godt nu. Jeg har ikke længere ondt, og jeg er begyndt at gå meget. Det kunne jeg ikke før. Jeg har gået til genoptræning, og det skal jeg stadig gøre to gange om ugen i fremtiden. Her skal jeg også lære, hvordan jeg går rigtigt ned i knæ for at løfte ting og sådan noget, siger Jane og fortæller, at hun ikke hele tiden skal frygte, at det sker igen.
- Men jeg skal selvfølgelig passe på. Jeg har tendens til dårlig ryg, så det er klart, at jeg ikke skal løfte alle mulige ting i fremtiden. Jeg må bare indse, at jeg ikke længere er en superkvinde, og at jeg skal passe på mig selv. Så hvis mine døtre lige skal have flyttet en kommode eller noget, så er det nok ikke mig, der skal gøre det for dem. De skælder mig også ud, hvis jeg gør noget, jeg ikke bør gøre, griner Jane.
LÆS OGSÅ: Linse trækker stikket på serien: Den fortsætter ikke
LÆS OGSÅ: Geggo indtager ‘Love Island’
En forfærdelig tid
Jane har fået sig en lærestreg og ved nu, at hun skal passe på sig selv. Hun håber aldrig, at hun kommer til at opleve de samme smerter igen.
- Det har været helt forfærdeligt. På en skala fra ét til ti er det en ti'er. Jeg har haft så ondt, at jeg ikke kunne andet end at ligge i min seng. Jeg kunne spise, sove, spise og sove, og det er jo ikke sjovt, siger Jane, der dog kan glæde sig over, at hun har haft gode venner til at hjælpe hende.
- Jeg er så glad for, at jeg har haft en god veninde, der hedder Vivian Andersen, og hendes mand, Andreas, der altid kunne gør mig glad, selv om jeg havde mange smerter. Vivian kom tit og hentede mig og gik en tur med mig, fordi jeg skulle have luft. Dem elsker jeg meget.
LÆS OGSÅ: Gravide Nadia Shila dropper scanning på grund af økonomi
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjerne afslører ny diagnose: Jeg er psykopat