Dronning Margrethe overraskede alle

Dronningen overraskede alle, da hun pludselig steg ud af bussen.

Dronning Margrethe er på sensommertogt med Kongeskibet Dannebrog. Fra den 29. august til den 1. september 2022 har H.M. Dronningen besøgt Slagelse Kommune, Smålandsfarvandet ud for Lolland Kommune og i dag slutter hun i Frederiksberg Kommune.

De årlige sommertogter med Kongeskibet Dannebrog er en tradition, som går tilbage til Christian 10., der som den første regent gjorde årlige togter i danske farvande til en fast del af sit program. Traditionen er videreført af Frederik 9. og siden Dronningen, som begge har lagt vægt på at bruge Dannebrog til at skabe kontakt med alle dele af riget.

LÆS OGSÅ: Frederik og Joachims overraskelse: Hej mor

Besøget i Slagelse Kommune bød blandt andet på karet gennem Slagelse midtby, koncert med Sunshine Band, der består af 14 personer med forskellige udfordringer, men som alle deler en fælles interesse for musik, og så har Dronningen besøgt Professionshøjskolen Absalon og overværet Sjællands Teaters festforestilling på Borreby Gods.

I det solrige sommervejr overraskede Hendes Majestæt Dronningen under en køretur i veteranbus en gruppe borgere, der havde taget opstilling foran et aktivitetscenter for ældre i hjertet af Skælskør. Dronningen steg ud af bussen og hilste på de mange fremmødte fra centeret samt en række skoleelever fra Skælskør Skole, inden Majestæten kørte videre.

LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik på Anders Hemmingsens profil

Se videoen øverst i artiklen.