De andre støtter Emil: Han har ret!
Bølgerne gik højt i ørådet, og vandet har bestemt ikke lagt sig endnu.
Bølgerne gik højt under ørådet i gårsdagens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen', hvor Lukas blev stemt hjem af alle andre deltagere end Mie.
LÆS OGSÅ: Loay om ‘Robinson’-drama: Seerne kender ikke Emil
Efter udstemningen tog Emil ordet og fortalte Lukas, at det ikke kun var en taktisk beslutning. Ifølge Emil havde Lukas trådt på Naja og Brian, og han var den mindst værdige, fordi han aldrig havde vundet noget i ekspeditionen.
Naja tilføjede, at hun mente, Lukas var blevet mere egoistisk, og Lukas sagde, at det gjorde ham decideret ondt at høre. Efterfølgende er især Emil blevet lagt for had, og han har sågar modtaget dødstrusler. Lukas har selv fortalt, at han stadig ikke taler med Emil.
LÆS OGSÅ: Loay og Emil afslører: Overtrådte reglerne i ‘Robinson’
Hvor der ikke er meget opbakning til Emil blandt seerne, så er sagen til gengæld en hel anden hos de øvrige deltagere.
- Med hensyn til Emil og ørådet så er jeg faktisk fuldstændig enig med Emil, i det han siger. Han laver en analyse af den måde, Lukas har spillet spillet på, og det er der ikke noget usandt i. Den måde han siger det på, er ikke sagt hårdere i mine øjne, end den måde Naja siger det på i et af de første afsnit, hvor Naja er efter mig. Det her ser jeg ikke som noget, der er værre, fastslår Brian og forklarer:
LÆS OGSÅ: Dømt i retten: Fie Laursen er tilfreds
- Vi er alle sammen presset på den her ø på både sult og søvn og savn. Af og til, når man stresser kroppen, så kan der være noget, der lyder uhensigtsmæssigt, men det gør det ikke på nogen måde til løgn. Jeg er helt enig i det, Emil siger, og der er ingenting i det han siger, der ikke passer, så jeg kan godt forstå, han siger, hvad han siger.
Og det er ikke kun Brian, der er enig med Emil. Naja stemmer i, men hun kan dog godt forstå, at folk reagerer efter ørådet.
LÆS OGSÅ: Sådan lever Kjeldbjerg under ‘Robinson’
- Jeg giver Emil ret i de ting han siger, men måden han sagde det på, var fuldstændig uacceptabelt. Der er ingen, som fortjener sådan en exit fra Robinson af, lyder det fra Naja.
Emil bliver misforstået
Efter afsnittet fortalte Emils gode ven og støtte Loay, at folk misforstår Emil, og det er han ked af. Ifølge Loay er Emil en ekstremt følsom og dejlig person, og han understregede, at Emil slet ikke er, som han bliver udstillet. Netop udstillingen er også noget af det, Mikkel hæfter sig ved.
- Bølgerne gik jo lidt højt. Men når det så er sagt, så er det er faktisk værre at se det på tv, og det er endnu værre at se det på de sociale medier. De kommentarer, der står inde på de sociale medier, de er under al kritik, fastslår Mikkel og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Lukas: Taler stadig ikke med Emil
- Jeg kan slet ikke forstå, at folk kan sidde hjemme i stuerne og skrive så onde ting om så dejligt et menneske. Det kan jeg ikke begribe - og ringe med ukendt nummer og true. Det er simpelthen urimeligt, at folk dømmer ud fra, hvad de ser i et realityshow, hvor der er klippet og klistret, og man kan gøre hvem som helst til en skurk. Det synes jeg bestemt ikke, er særlig fedt at sidde og se.
Andre ting i ørådet er værre
For Brian er det direkte uforståeligt, at der bliver kørt hetz på Emil, fordi han slet ikke mener, det er berettiget. Han peger på, at der sker andre ting i ørådet, som er værre end Emils udtalelser.
LÆS OGSÅ: Naja og Brian: Derfor stemte vi Lukas ud
- I det her øråd beder Lukas faktisk selv om en forklaring på, hvorfor han skal ud. Emil han giver en forklaring, mens han holder sig indenfor spillet. Han fortæller kun Lukas om, hvordan han har spillet spillet, og det synes jeg faktisk, er meget fair at sige, lyder det fra Brian, som fortsætter:
LÆS OGSÅ: Afkræftet efter ‘Robinson’: Så meget tabte Sine sig på øen
- Mie snakker meget om respekt, og at man skal snakke pænt til andre mennesker, men alligevel vælger hun at lave et personligt angreb på Naja og sige, at Naja er egoistisk, og at det er på grund af hendes alder. Jeg synes, man skal feje for sin egen dør. Så jeg synes klart, det Mie siger, er meget værre, end det Emil siger.