(Morten Bastholm/Pipeline Production)
(Morten Bastholm/Pipeline Production)

I dag skal Nadia Shila for retten: Her er alle anklagerne

I dag skal Nadia Shila og Heidis sag for retten, og her kan man se alle de ting, som 'De unge mødre'-duoen er tiltalt for.

I dag klokken 09:30 går den længe ventede retssag mod Nadia Shila Petersen i gang ved retten i Næstved. Her står den 22-årige ‘De unge mødre’-deltager tiltalt for bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk for godt en kvart million kroner.

Det er mere end et år siden, at sagen først skulle for retten. Flere gange blev den dog udskudt, fordi Nadia Shila og hendes mor, Heidi Pedersen, var flyttet til USA, hvor anklagemyndigheden ikke havde mulighed for at få forkyndt anklageskriftet mod dem. Nu kan ‘De unge mødre’-deltageren dog ikke udskyde den længere.

LÆS ALT OM NADIA SHILA-SAGEN HER

LÆS OGSÅ: Et af Nadia Shilas ofre åbner op: Jeg tror aldrig, jeg får pengene igen

Nadia Shila har ikke ønsket at kommentere anklagerne eller retssagen, men hendes forsvarsadvokat, Hans Mogensen, bekræftede i går, at hun erkender sig skyldig i en del af anklagerne.

– Nadia Shila erkender 21 forhold, hvor der er taget betaling for varer, der fortrinsvist er solgt via internettet, men ikke er blevet leveret, til en samlet værdi af DKK 36.469, skrev advokaten i en mail. Hun erklærer sig dog uskyldig i de anklager, der har at gøre med dokumentfalsk via misbrug af andres NemID og personoplysninger.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila erklærer sig skyldig i bedrageri

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Er taget til USA for at blive

Forsøg på svindel for en kvart million

Anklageskriftet viser, at Nadia Shila er tiltalt for 23 tilfælde af databedrageri efter straffelovens §279a, 15 tilfælde af bedrageri efter straffelovens §279 samt 6 tilfælde af dokumentfalsk efter straffelovens §171.

Derudover er otte anklager mod Nadia Shila påtaleopgivet i medfør af retsplejeloven §721, stk. 1 nummer 2, hvor der står: "Påtale i en sag kan helt eller delvis opgives i tilfælde, hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig".

Nadia Shilas mor, Heidi Pedersen, er tiltalt i mindst 20 tilfælde for bedrageri efter straffelovens §279, mens de begge to desuden står tiltalt for 8 tilfælde af bedrageri efter straffelovens §279. Hun forsvares af Susan Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Derfor kommer jeg ikke tilbage til Danmark

LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører: Her er mit store ønske for fremtiden

Ifølge anklageskriftet har Nadia Shila angiveligt forsøgt at svindle sig til minimum 194.805,79 ved at sælge ting, som hun ikke har været i besiddelse af eller ved at optage lån i andres navne. De fleste gange er det dog ikke lykkedes, men ifølge anklageskriftet har hun succesfuldt anskaffet sig minimum 96.064,79 over en længere periode.

Heidi har ifølge anklageskriftet angiveligt anskaffet sig minimum 16.935 kroner på ulovlig vis, mens de tilsammen står tiltalt for at have anskaffet sig minimum 25.087 kroner. Alt i alt løber beløbet op i godt en kvart million.

Anklageskriftet viser, at Nadia Shila og Heidi angiveligt fortsatte svindlen fra USA, og at politiet den 30. september 2016 beslaglagde 7955 kroner fra 'De unge mødre'-deltagerens konto.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila bryder tavsheden efter bedrageri-anklager

Udlejede lejlighed - som de var smidt ud af

De fleste af sagerne omhandler salg af iPhones, klapvogne og andet, som de to ikke har haft intentioner om at sende til køberne, mens Nadia Shila desuden er tiltalt for at have oprettet lån - og forsøgt at oprette endnu flere - ved brug af andre personers NemID og andre personoplysninger.

I mindst to tilfælde har Nadia Shila og Heidi ifølge anklageskriftet udlejet deres lejlighed i Korsør og modtaget indskud og husleje, selv om de ikke selv havde betalt husleje i flere måneder og derfor allerede var blevet smidt ud af lejligheden

Derudover står Nadia Shila blandt andet tiltalt for databedrageri, efter hun den 21. oktober 2015 brugte en anden persons NemID og andre personoplysninger til at oprette et abonnement på Livretter og Frugt hos Aarstiderne.

LÆS OGSÅ: Ung mor efter politianmeldelse: Jeg har det ad helvedes til

LÆS OGSÅ: Nadia Shila har fået job som stripper

Gamle anklager

Allerede tilbage i oktober 2015 kom de første offentlige anklager mod Nadia Shila. Her stod Peter Kjemtrup frem og fortalte, at hans søn havde købt en telefon af 'De unge mødre'-deltageren, som hun dog aldrig sendte til ham.

Det medførte en politianmeldelse, og Peters anmeldelse er en af de mange, der er med i anklageskriftet. Det bekræftede han selv over for Realityportalen.dk, da vi talte med ham om sagen tilbage i midten af december 2016.

- Det vigtigste for os er, at hun bliver dømt. Der er nok kun et spinkelt håb om, at vi får pengene tilbage, men vi gør selvfølgelig et krav på det. Vi har valgt at få et erstatningskrav på mobilen, og vi må så håbe, at der er noget at komme efter, fortalte han.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila lagt i håndjern, da sønnen Kyle blev fjernet

Peter Kjemtrup er ikke bange for, at sagen aldrig bliver til noget, fordi Nadia Shila og Heidi er flyttet til USA.

- Det får ingen betydning for sagen, at hun er flyttet til USA. Hun kan jo bare kaldes hjem eller have en forsvarer her. Fakta er jo svært at løbe fra, selv om det er til USA, slår han fast.

Realityportalen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Nadia Shila Petersen og Heidi Pedersen, men det har endnu ikke været muligt.

LÆS GOSÅ: Afsløring: Nadia Shila trækker sig fra 'De unge mødre'

Det er de tiltalt for:

Anklageskriftet viser, at anklagemyndigheden kræver de tiltalte fængslet, mens der også skal betales erstatning. Der står intet om, hvor lang en fængselsstraf, man går efter, men herunder kan du se, hvad de to er tiltalt for, og hvordan strafferammen er.

- §279 (1 år og 6 måneder): For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

- §279a (1 år og 6 måneder): For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling.

- § 171 (bøde eller fængsel i to år - seks år ved særlig grov karakter eller mange forhold) Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.

Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.

Anmoder om fodlænke

Nadia Shila har flere gange tidligere slået fast, at hun ingen planer har om at komme til Danmark igen. Det kan hun dog muligvis blive tvunget til, hvis det ender med en ubetinget fængselsstraf. Men hvis det gør det, så satser man ifølge forsvarsadvokaten på, at hun ikke skal i fængsel.

– Ved en straf på maksimalt seks måneders ubetinget fængsel vil der være mulighed for at ansøge om tilladelse til at afsone ved hjælp af fodlænke, men det forudsætter formentlig, at hun har bopæl i Danmark på afsoningstidspunktet, skriver advokaten til Realityportalen.

Han fortæller dog også, at man håber på, at den unge mor kan afsone i USA, hvis sagen ender med en ubetinget dom.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste

– Jeg agter i tilfælde af en ubetinget dom at forhøre Kriminalforsorgen, om der er mulighed for at etablere en fodlænkeafsoning i USA, hvor Nadia Shila nu bor, skriver han og slår fast, at det slet ikke bliver aktuelt, hvis han får sin vilje.

– Fodlænkeafsoning bliver imidlertid kun aktuel, hvis Nadia Shila idømmes en ubetinget dom, og jeg vil – i det omfang hun kendes skyldig – som hendes advokat argumentere for en betinget dom, fastslår han.

Sagen mod Nadia Shila sættes i gang på i dag klokken 09:30. Der er i første omgang afsat fire retsdage, men sagens anklager, Mariam Khalil, har tidligere fortalt til Realityportalen, at man satser på at kunne klare det på to eller tre dage.

Nadia Shila har flere gange fortalt i 'De unge mødre', at hun kæmper med angst. Det kan du høre meget mere om herunder:

LÆS OGSÅ: Ung mor har fundet kærligheden i USA

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.