Claudia Rex med ny kæreste: Sådan fandt vi sammen - Her & Nu

Claudia Rex med ny kæreste: Sådan fandt vi sammen

Danseren og hendes skuespillerkæreste afslører, at de klikkede fra første sekund

Af Kenth G. Madsen - 24. maj 2017 kl. 12:05

Få måneder efter at være trådt ud af et forhold til DJ’en Kasper Svenstrup har Claudia Rex allerede fundet lykken igen. Hun er blevet kærester med den 29-årige skuespiller Pelle Emil Hebsgaard. Forholdet blev bragt i stand ved hjælp af en god ven.
– En af mine venner sørgede for at arrangere en date på ægte “Kirsten Giftekniv”-manér, forklarede skuespilleren sammen med den 30-årige professionelle danser ved premieren på ‘Into The Woods’ i Glassalen Tivoli. Parret afslørede, at de efterfølgende drak en kop kaffe, og at de klikkede fra første sekund.
LÆS OGSÅ: Claudia Rex afslører: Sådan har jeg det efter bruddet
-Vi kysser godt, afslørede Pelle Emil med et stort smil. Skuespilleren ville gerne have mere tid til at være sammen med sin ”gudinde”, men arbejdet kalder i den kommende tid i andre dele af landet. Pelle Emil Hebsgaard skal medvirke i Nykøbing F. Revyen, der får premiere den 8. juni, og bagefter skal han starte prøver til en musical om Tommy Seebach på Fredericia Teater.
LÆS OGSÅ: Claudia Rex deler ud af private hemmeligheder
LÆS OGSÅ: Claudia Rex: Se min nye kæreste
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.