Christopher om at blive far: Jeg er rædselsslagen
Christopher og Cecilie Haugaard venter en lille pige til marts, og nu deler sangeren sine inderste tanker.
Det populære kendispar – tv-vært og model Cecilie Haugaard og pop-musikeren Christopher delte i september en video, hvor Cecilie synger Justin Biebers hit 'Baby', imens Christopher spiller guitar. Videoen var deres måde at fortælle, at de skulle være forældre, og glæden var ikke til at skjule. I går, den 26. januar, måtte Christopher dog indrømme at glæde ikke er den eneste følelse, der fylder hos ham for tiden.
- Jeg føler mig sårbar, og jeg er ligeledes spændt og rædselslagen. Det er et helt nyt level af bekymringer og ansvar. Og det holder nok stik, at man ikke ved, hvad det vil sige at blive forældre, før man står midt i det, slår Christopher fast i radioprogrammet p4.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så søde var 'Forsidefruerne' som børn
Parret annoncerede tilbage i september, at marts ville blive måneden, hvor deres lille pige kommer til verden, og Christopher afslører nu, at det højst sandsynligt bliver først på måneden.
- Cecilie bliver nok tosset over, at jeg siger det, men jeg tror, at hun popper om 4 ugers tid. Det kan ske når som helst, fortæller han i radioprogrammet.
LÆS OGSÅ: TV-stjerners hårde kamp: Chok blev til glæde
Cecilie og Christopher blev gift i juni 2019, og de kan derfor kalde sig mand og kone - og snart far og mor.