CHOK: Trækker sig fra 'X Factor'
Endnu en bombe bliver smidt under årets 'X Factor'.
Ved den sidste '6 chair challenge' kunne man se dommeren Kwamie Liv være i syv sind over sin gruppe-kategori, hvor hun endte med at få en ekstra gruppe med i form af Lorenzo & Charlo, som ellers var blevet fravalgt af Martin Jensen. Men når Kwamie Livs bootcamp sendes på fredag, er der alligevel kun to grupper med.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-babe gravid: Ikke planlagt
Pigegruppen VEST bestående af de 17-årige efterskoleveninder Vera Stæhr og Esther Ilsøe Rubin har nemlig valgt at trække sig fra 'X Factor', det skriver TV 2.
- Vi meldte os til for få sjove oplevelser sammen, udfordre os selv og prøve noget nyt. Men nu er vi nået til et punkt i 'X Factor', hvor der er så meget på spil, og det kræver så meget af os, at vi har måttet spørge os selv: Har vi opnået det, vi ville? Og det har vi, siger Esther Ilsøe Rubin til TV 2 og fortsætter:
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Paradise’-stjerne overfaldet
- Man vil gerne give alt, man har, når man er nået så langt. Det havde vi ikke energien til med alt det, der foregik i vores liv udenfor 'X Factor'.
De to veninder har for travlt med gymnasiet og deres respektive fritidsjobs, og derfor må Kwamie Liv altså atter nøjes med to i sin gruppekategori, som nu består af grupperne 2 Harmonies og Lorenzo & Charlo. På fredag vil det vise sig, hvilken en af grupperne, der når videre til de eftertragtede liveshows.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-stjernes store beslutning: Det er slut