Bubber svinet til efter tv-program: Jeg siger, hvad jeg mener

Tv-værten er kommet i modvind på de sociale medier, men har forstår ikke helt kritikken.

En ny omgang 'Til middag hos' løb over skærmen mandag til torsdag i denne uge, hvor Bubber, Thomas Skov, Ditte Ylva og Pia Allerslev var samlet til en middag og lidt hyggeligt samvær. Men det var især den ene af gæsterne, der stjal rampelyset.

Mandag svinede Bubber nemlig Thomas Skovs mad til, tirsdag ytrede han, at Ditte Ylva nok var for vild til nogle mænd, og onsdag kom han i modvind hos politikeren Pia Allerslev, da han kaldte politik for et mandefag.

Siden er kritikken haglet ned over Bubber, der på de sociale medier bliver kaldt ting som idiot, flabet, arrogant og uforskammet. Men nu åbner Bubber - der hverken har set programmerne eller kritikken, da han ikke har Facebook - op omkring, hvordan han har det med kritikken.

LÆS OGSÅ: Bubber: Kvindelige politikere er de rene mænd

LÆS OGSÅ: Bubbers kone droppede ham på en post-it

Forstår ikke kritikken

Til BT siger tv-værten, at han ikke ser det som uhøfligt eller uopdragent at kritisere Thomas Skovs mad, fordi det jo er det, som programmerne handler om. Og selv om han slår fast, at han nok ikke ville sige det sådan i et ægte middagsselskab med rigtige venner, så siger han også, at han ikke er typen, der pakker tingene ind.

- Jeg siger, hvad jeg mener. Jeg er det, jeg siger. Jeg er ikke så kompliceret, og jeg er et ærligt menneske. Jeg vil langt hellere sige tingene og få det ud end at sige det bag nogens ryg. Det er for let, og jeg kan meget bedre lide at sige tingene i øjenhøjde, hvis jeg har noget at sige, fortæller Bubber, der slår fast, at programmerne jo ikke er en ægte middagssituation.

- Det, man bare aldrig må misforstå, er, at det jo ikke er bedste venner, man får lov at kigge ind hos. Det er et koncept, hvor omdrejningspunktet er, at vi er blevet inviteret ind i hinandens liv, lyder det fra Bubber.

Hvad synes I om hans opførsel? Giv din mening til kende i afstemningen herunder og på Facebook.

LÆS OGSÅ: Er Bubber den  mest flabede gæst?

LÆS OGSÅ: Thomas Skov indrømmer: Jeg tabte min datter på gulvet

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.