Rikke Gøransson i festhumør. (Foto: Janus Nielsen.)
Rikke Gøransson i festhumør. (Foto: Janus Nielsen.)

Bliver Rikke G. vært på 'Robinson'?

Måske er der et nyt job rundt om hjærnet for Rikke Gøransson.

Mandag var der premiere på en helt ny sæson af 'Robinson Ekspeditionen', hvor Jakob Kjeldbjerg i vanlig stil råbte og guidede sine deltagere igennem både dyst og kappestrid. Det fik den rutinerede 'Paradise Hotel'-vært Rikke Gøransson til at huske tilbage på dengang, hun selv var med i programmet, som har haft stor betydning for hende

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager skal skilles

- Et program der har fyldt i mit hjerte og pirret mit hoved siden barns ben. Det er nu 15 år siden, jeg vandt, og 5 år siden jeg drog afsted som nattereporter 2 år i træk. Starttvistet i år er SÅ simpelt, og aligevel er det en situation, vi alle nok har været i som barn, der klart malede et billede af social status i en flok! Godt tænkt af de dygtige mennesker bag, skriver Rikke på sin Instagram og fortsætter:

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Jakob Kjeldbjerg fortæller om den nye sæson af Robinson.

- Jeg elsker det allerede, og Jakob Kjeldbjerg du er og bliver en legende. Mangler du ikke snart en kvindelig medekspeditionsleder? ( Jeg er sgu også god i kaki og støvler!)

Rikke Gøranssons sejr i 'Robinson Ekspeditionen' blev hendes første længere tv-optræden, og det endte med at bane vejen for jobbet som vært på 'Paradise Hotel'. Det job har hun haft indtil denne sæson, hvor Olivia og Emil har taget over. Det er dog ikke sikkert, Rikke skal stå i arbejdsløshedskøen alt for længe - ikke hvis det står til Jakob Kjeldbjerg i hvert fald.

LÆS OGSÅ: Nynne afslører: Vil gerne tilbage

- Skønne minder. Du skal være mere end velkommen i Ekspeditionen anytime, skriver han som kommentar til Rikkes Instagram-opdatering.

Således er vejen altså banet for et job i Jakobs fold. Eller hvad mener I, ville I gerne se Rikke i 'Robinson Ekspeditionen'?

LÆS OGSÅ: Pitzner afslører: Vi er kærester