Beyoncé beder om hjælp efter volds-episode

Det er vanskeligt at gennemskue præcist, hvad der foregår mellem Beyoncé, hendes mand Jay-Z og Beyoncés søster.

Noget er ikke, som det bør være. Sangerinden Beyoncé har i hvert fald lagt et billede af en bøn op på sin Instagram-profil, hvor hun beder de højere magter om hjælp.

- Giv mig dømmekraft og styrke til at skille mig fra dem, som ikke har en god indflydelse, står der blandt andet i den korte tekst.

Og mens storesøster folder hænderne i en bøn, har sangerinden Solange været mere aktiv og fjernet alle billeder af Beyoncé fra sin Instagram-profil undtaget et fra sidste år.

LÆS OGSÅ: Video afslører: Jay-Z fik bank i elevator

Angreb Jay-Z i en elevator

Spændingerne mellem de to søskende kommer formentlig efter, at Solange Knowles angreb rapperen Jay-Z i en elevator efter en modegalla-fest på The Met.

Episoden kom frem for offentligheden, da en overvågningsvideo fra luksushotellet The Standard blev lækket.

I videoen går Solange Knowles amok på sin søsters mand med knytnæver, mens Beyoncé ser forholdsvis passivt til.

Se hele Beyoncés bøn her.

LÆS OGSÅ:Take That-medlemmer risikerer kæmpe millionbøde

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.