Foto: TV 2
Foto: TV 2

Anne og Todd vinder 'Nybyggerne'

Anne og Todd har vundet tredje sæson af 'Nybyggerne' og er nu de stolte ejere af deres helt eget hus.

Finalen i 'Nybyggerne' er netop overstået, og efter et halvt år med tanker, drømme og nervøsitet, blev vinderen endelig fundet. Anne og Todd vandt deres drømmehus, som de nu kan flytte ind i sammen med datteren Lily på tre år.

Der var vild jubel og grøn konfetti, som faldt ned fra loftet, hvorefter parret krammede, og Lily kom ind på scenen i Utzon Centret i Aalborg. Lily så lidt forvirret ud, men mon ikke det er ved at gå op for dem alle, at de har vundet. Efterfølgende blev de nemlig kørt ud til huset af Peter Ingemann, hvor familie og venner stod klar til at fejre dem.

- Nu er hobbit-huset vores. Vi har vundet et hus os to - os og far, lød det fra Anne, da hun var på vej ind i bilen og forsøgte at forklare Lily, hvad der var sket på vej ind i bilen. Alt imens de fik et glas champagne i hånden af Peter Ingemann.

LÆS OGSÅ: Simon og Anne fra 'Nybyggerne' vandt drømmehuset: Nu er huset solgt

Herefter forsøgte Anne og Todd at få hinanden til at forstå, hvad der lige var sket. Tårerne trillede, og Peter Ingemann måtte spørge om vej ud til husene.

Snakken i bilen faldt dog hurtigt på de andre 'Nybygger'-par, og selvom Anne og Todd er lykkelige for sejren, så er det en bittersød fornemmelse, for de er blevet rigtig glade for 'Nybygger'-naboerne, og de kan godt forstå de andres skuffelse.

Alle de fire par var tydeligt nervøse op til live-finalen, som blev sendt fra Utzon Centret i Aalborg. Her måtte de nervøse deltagere først sidde pænt og se med sammen med pressen og hele Danmark, mens det sidste afsnit af programmet blev vist på storskærm.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’ afslører: Så hårdt er det at deltage

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Michael afslører: Sådan går det med politi-drømmen

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Christine: Jeg bliver kaldt grimme navne

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.