Ankerstjerne klar til 'Vild med dans'

Det er en ganske særlig person, som kan lokke Ankerstjerne ud af 'X Factor'-studiet og ind på 'Vild med dans'-gulvet.

Vi er vant til at se 'X Factor'-dommeren Ankerstjerne fredag efter fredag på TV2 i bedste sendetid. Hvis TV2 ikke vil beholde ham, så kan de bare ringe fra 'Vild med dans', afslørede musikproduceren Lars Ankerstjerne Christensen til premieren på 'Vild med dans - The Musical' på Østre Gasværk. - Jeg er måske blevet spurgt, det kan jeg faktisk ikke huske. Ikke for nyligt, men det tror jeg, at jeg er. Hvis jeg må danse med min dame, så gør vi det, sagde Ankerstjerne, 35, grinende. LÆS OGSÅ: Fortvivl ikke: 'Badehotellet' vender tilbage Han var til premieren for at nyde sin smukke kæreste, Lise Kofoed, folde sig ud i en af musicalens hovedroller. - Jeg er fabelagtig til at danse. Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget jeg drukket, men jeg kan godt lide at danse. Og det føles bedre og bedre, jo mere, jeg har drukket, sagde Ankerstjerne med et smørret grin. LÆS OGSÅ: HER ER DE: Fire sønderjyske mænd i nyt kærlighedsprogram

Danser derhjemme til 'Gurli Gris'

Og hvis det ikke er kæresten Lise, så er der en anden dame, som kan få ham i sving. - Jeg danser til min egen musik for tiden, og det, jeg laver med Burhan G. Og så danser jeg rigtig meget med min og Lises datter, Leona, som er 16 måneder, til 'Gurli Gris'. Men 'Vild med dans' har fyldt sindssygt meget hjemme hos os, fordi Lise har været i træning.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-Danni fik styr på pengene, men ikke kæresten: Jeg er stolt af mig selv

Kæresten er klar

Og tanken om at danse med kæresten på landsdækkende tv til efteråret var bestemt ikke fjern for Lise. – Det er en aftale. Han er faktisk en god danser. Hvis vi er fulde nok, så er vi på dansegulvet til fester. Jeg elsker at danse med ham, sagde Lise Kofoed, 34, efter premieren, hvor hun i hvert fald viste, at hun har helt styr på både skuespil, vals og cha-cha-cha.

LÆS OGSÅ: Vred 'Forsidefruer'-Jackie: Jeg orker ikke jeres uacceptable og modbydelige beskeder!