Alice åbnede op om kræftsygdom på TV: Det har ændret mig
Alice åbnede tirsdag aften op om sin fars sygdomsforløb i datingprogrammet 'Alene Sammen' på TV 2 PLAY.
Vindmøllemontør, Rasmus Bernhard, hev i aftenens afsnit af 'Alene Sammen' et fotografi frem af et familiemedlem, som han havde mistet til kræft. Historien rørte Alice Rask Nielsen dybt. Hun har nemlig selv sygdommen tæt på livet.
- Når du fortæller din historie, kan jeg ikke helt lad være med at tænke på, at jeg måske mister min far før tid, siger hun i afsnittet.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Maria og Daniel fra ‘Årgang 20’ fortæller alt om sønnens diagnose...
LÆS OGSÅ: Efter amok-opførsel: Nu siger Philine undskyld
Alice fortæller i dag, at det var utroligt grænseoverskridende for hende at fortælle sin historie, men at hun er glad for, at hun gjorde det.
- Det var svært at fortælle noget så personligt til et andet menneske, og det gjorde det bestemt ikke mindre nervepirrende, at der var kameraer og tilrettelæggere omkring os, fortæller Alice og fortsætter:
- Det var en god oplevelse, og det har gjort, at jeg i dag har nemmere ved at åbne op overfor andre. Mange af mine relationer er faktisk blevet tættere siden, fordi jeg tør at dele mere af mig selv.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Her frier han til 'Vild med dans'-stjerne
Det var blandt andet Rasmus' reaktion, som gjorde, at Alice fik nemmere ved at åbne op.
- Rasmus var god til at modtage min historie og til at se lyst på tingene. Han sagde blandt andet, at jeg skulle nyde, at jeg stadig har min far, fortæller Alice, som i dag har taget rådet til sig.
LÆS OGSÅ: Tv-stjerne i jubel: Flytter sammen med manden igen
- Jeg tager en dag ad gangen og nyder min tid med min far. Jeg prøver at lade vær med at tænke så langt ud i fremtiden, når det kommer til hans sygdom.
I dag har Alices far det godt trods omstændighederne, og han er i behandling.