Mette og Jens fra TV 2-programmet 'Alene sammen'.
Mette og Jens fra TV 2-programmet 'Alene sammen'.

Babylykke: 'Alene sammen'-par er blevet forældre

Storken har været forbi TV 2-parret i Esbjerg.

Der er stor glæde at spore hos Mette og Jens, der deltog i den første sæson af TV 2-programmet 'Alene sammen', hvor de faldt pladask for hinanden efter blot ti dage sammen på en øde ø.

LÆS OGSÅ: Ærlige Mascha Vang: Det er ikke let

Begge kan de nemlig tilføje en ny titel til CV'et: Mor og far.

Artiklen fortsætter under videoen.

9. december kom deres søn til verden ved kejsersnit, afslører Mette i et opslag på sin Instagramprofil.

Her løfter hun samtidig sløret for, hvad den lille ny skal hedde.

- Tillykke med fødselsdagen, 'lille' Laurits, skriver den nybagte mor og fortsætter:

- Fredag morgen klokken 4 kunne jeg ikke sove mere for veer og lørdag formiddag d. 9 december klokken 9.50 kom 4560 gram kærlighed til verdenen ved kejsersnit.

LÆS OGSÅ: WOW: Tv-stjerne laver vild bryllupskage til Laudrup

Overfor HER&NU/Realityportalen sætter Mette flere ord på fødslen og fortæller, at hun blev igangsat, efter det blev opdaget, at sønnen havde en pludselig stigning i størrelsen.

Ydermere blev det da også et længere forløb end først håbet, da den lille Laurits lå på en måde, der gjorde, at Mette ikke kunne åbne sig de sidste centimeter.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler åbner op om abort: Jeg har fortrudt flere gange

- Efter mange hårde timer med alt forsøgt endte vi i et kejsersnit. Jeg blev skilt ad fra drengene og ventede til opvågning, hvor tiden gik alt for langsomt - jeg ville bare gerne se min nyfødte dreng og være sammen med min kæreste, forklarer Mette og tilføjer:

- Jeg var fyldt godt op med medicin og lillemanden, og jeg havde slanger hist og her. Men da vi endelig blev forenet som familie, blev det hele vendt til lykke.

LÆS OGSÅ: I stor lykke: 'Robinson'-stjerne forlovet

Det er da heller ikke kun kærligheden til familiens nyeste medlem, der strømmede ind over hende, også kærligheden til Jens voksede.

- Jeg troede ikke, at jeg kunne holde mere af Jens, end jeg i forvejen gjorde, men hans hjælp på fødestuen var altafgørende. Vi var et team. Jeg tror også, han fik nogle lidt spøjse kærlighedserklæringer fra mig i min lattergas-tåge, fortæller Mette med et grin.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-Silles operation endte galt: Kastede blod op

Mette og Jens med deres lille Laurits.
Mette og Jens med deres lille Laurits.