Afslører snyd i 'Familien fra Bryggen'
Der er langt fra tv til virkelighed, indrømmer Geggo go Cengiz nu.
Alt er ikke, som man ser på tv. Det slår Stephanie og Cengiz fast i det nyeste afsnit af deres podcast 'Geggo og Cengiz - Helt Ærligt', hvor de svarer på nogle af følgernes spørgsmål i en spørgerunde.
LÆS OGSÅ: Tobias Rahim banket af 18-årig
Et af spørgsmålene lyder på, om de filmer juleaften og andre særlige begivenheder på de rigtige dage i 'Familien fra Bryggen'.
- Der kan vi svare nej, lyder det fra Geggo, og Cengiz uddyber:
- Det gør vi ikke, det er et par dage før jul. Vi har jo også en produktion, der skal hjem og holde jul med sin familie. Og vi gider heller ikke filme på selve juleaften, vi vil jo gerne holde jul ligesom alle andre og slappe af og ikke skulle arbejde.
Rikke Gøransson afslører: Er blevet single
- Du har jo også en familie, som heller ikke har lyst til at være med, supplerer Geggo.
Geggo og Cengiz' egen idé
Selv har parret heller ikke lyst til at skulle filme deres jul. Men det skyldes ikke, at der er den store forskel på det, man ser på tv og så deres rigtige jul.
LÆS OGSÅ: Krænkede han Helmig?
- Man kan sammenligne det med, når man holder en jul med den familie, man ikke skal holde med den 24., så holder man det d. 23.. Det er lidt det samme, så vi holder den med vores seere der, forklarer Geggo og indrømmer, at hun godt kan se forvirringen.
- Jeg kan egentlig godt forstå, at folk synes, det er at tage røven på dem. Men det er det ikke, for vi siger jo ikke, at i dag er det den 24. december. Det tror jeg da ikke, speakeren gør heller. Det er ikke sådan, så TV3 har været ude og sige, at nu må I ikke ligge noget ud fra jeres rigtige jul, for så ved folk jo. Slet ikke. Det er ikke en hemmelighed.
LÆS OGSÅ: Husker du ‘Tvillingerne og julemanden’? Laver ny serie med Jaffer og Bolette
Når man har set parret holde jul i programmet er det da heller ikke noget, tv-folkene har fundet på, det er parrets egen idé. Det bliver der dog ikke noget af i år, for Geggo og Cengiz understreger i podcasten, at de slet ikke filmer 'Familien fra Bryggen' lige nu.