Afslører sjov historie: Derfor meldte jeg mig til datingprogrammet

Nu afslører den langhårede skuespiller Alexander, hvorfor han tilmeldte sig programmet.

Af Lotte Knudsen - 11. januar 2022 kl. 20:55
Otte singler har sagt ja til at være forsøgskaniner i kærlighedseksperimentet ‘Alene sammen’ sæson 2. En af dem er skuespilleren, Alexander, og nu afslører han, at han ikke var alene om at tilmelde sig programmet.

– For to år siden sad vi tre venner. Mads, Olfert og mig. Vi havde bare en aften med drengehygge, og pludselig fortalte Mads om det her nye datingformat, som søgte deltagere. Jeg kunne ikke selv søge på det tidspunkt, da jeg havde et vigtigt arbejde. Men Mads og Olfert søgte om at være med, og så kom Olfert med, forklarer Alexander.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Jaffer og Bolette giver råd til den nye Bachelor…. 

LÆS OGSÅ: Elvira i dyb sorg: Hvil i fred, min engel

Vennen, Olfert Joakim Holte, blev matchet med 26-årige Cosima Larsen, og de to endte med at tage sammen fra øen i første sæson. Relationen holdt ikke hjemme i Danmark, men oplevelsen var lærerig og god. Derfor gav det Alexander mod til at melde sig året efter.

– Olfert var med i første sæson, og han blev portrætteret præcis, som han var. Derudover fortalte han en masse gode ting om programmet, så fik jeg også modet til at hoppe ud i det, forklarer Alexander.

LÆS OGSÅ: Remee afslører: Det er slut

Alexander lovede derfor Olfert at melde sig, hvis der kom en sæson 2. Så da eksperimentet søgte deltagere i foråret, måtte han til tasterne og udfylde ansøgningsskemaet.

– Jeg valgte denne gang at prioritere programmet, da jeg havde et håb om at finde kærligheden. Så ansøgte jeg, og så kom jeg med, fortæller Alexander.

LÆS OGSÅ: Kendt tv-vært står frem: Det fortryder jeg

Alexander er blevet matchet med Catrine, som er pædagog og kommer fra Aarhus.

Følg deres kærlighedsrejse hver tirsdag på TV 2 PLAY.