Stephanie og forældrene det første år (Foto: TV 2)
Stephanie og forældrene det første år (Foto: TV 2)

'Årgang 0'-Stephanies mor: Jeg skal ikke have flere børn

Den velkendte mor, Christina fra 'Årgang 0', har fem børn, og hun mener, at det må være nok.

Vi kender Christina Siguenza Bomholt som Stephanies mor fra 'Årgang 0'. Foruden ældsteguldet har hun børnene Isabella på 12, Romeo på 10, William på 8 og Pelle på 3. Og mere bliver det ikke til.

- Det er slut med flere børn, siger Christina til Ude & Hjemme, da de mødte hende sammen med sine to ældste piger, Stephanie og Isabella, og veninden Molly til 'Vild Med Dans' i fredags.

- Jeg er officielt single. Men bonusbørn vil da i givet fald være velkomne, fortsætter Christina dog. Tidligere i år er hun blevet steriliseret, hvilket hun er glad for.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-Stephanie i radioen: Mobning kan ramme hårdt

Stephanie i praktik på TV2

De fire piger havde i fredags en hyggelig tøse-aften med en tur hos frisøren, en tur på restaurant og afslutningsvis til 'Vild Med Dans'.

Og Stephanie vil også være at finde blandt publikum i næste uge, når hun skal i praktik hos TV2.

- Jeg fik i aften talt med Michael Olesen. Jeg synes, han er rigtig sød og dygtig, siger en glad Stephanie til Ude & Hjemme. I vinters fik hun selv en undervisningstime i dans med Michael.

Se galleriet med Stephanie øverst.

LÆS OGSÅ: Vil Stephanie stoppe i ‘Årgang 0’?

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.