'Årgang 0'-mor: Sådan går det med jobbet som sygeplejerske

‘Årgang 0’- moderen Christina Siguenza Bomholt har nu været færdiguddannet sygeplejerske i et år, og hun er vild med det

Af Jeanet Rosenkjær Horstmann - 2. marts 2016 kl. 8:04

Til trods for en travl hverdag med fem børn har ‘Årgang 0’-moderen Christina Siguenza Bomholt nu været færdiguddannet sygeplejerske i et år. Og det går strygende, fortæller hun:
– Nu hvor jeg er i det, så er jeg meget glad for det. Det er vildt spændende, siger hun til Realityportalen.dk.
Christina Siguenza Bomholt, der er mor til Stephanie fra ‘Årgang 0’, har sin daglige gang på Danmarks eneste epilepsihospital, Filadelfia. Her er der god tid til patienterne i modsætning til de offentlige sygehuse, hvor hverdagen tit kan være stressende, forklarer hun.
– Jeg har flere tidligere medstuderende, der lider under de forhold, og det ønsker jeg ikke at ende ud i.
– Jeg har god samvittighed og en god mavefornemmelse, når jeg går på arbejde.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-Stephanie: Nogle gange har jeg lyst til at sige stop
Passer til en hverdag med børn

Stephanie (FOTO: TV 2)

‘Årgang 0’ har nu fulgt Stephanie i 16 år. Foruden sin lillesøster har hun tre små brødre (Foto: TV 2)


Jobbet som sygeplejerske og vejleder for sygeplejestuderende passer Christina Siguenza Bomholt rigtig godt. Det er nemlig sjældent, at hun må trække i arbejdskitlen om aftenen og om natten.
– Jeg har cirka tre aftenvagter om måneden og en enkelt nattevagt i ny og næ. Så det er godt, når man har børn, siger hun.
Hun er derfor klar til et liv som sygeplejerske de næste 35 år.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie: Jeg savner reservemor-Pia
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.