Det kører på skinner for Stephania Potalivo. Ikke nok med at hun kunne hive to statuetter med hjem for 'Årets tv-serie' og 'Årets skuespillerinde', så har hun også fundet kærligheden.
– Jeg er meget heldig og meget glad, sagde hun om forholdet til restaurantejeren Nils Petter Bro. (Foto: Lars E. Andreasen)
Det kører på skinner for Stephania Potalivo. Ikke nok med at hun kunne hive to statuetter med hjem for "Årets tv-serie" og "Årets skuespillerinde", så har hun også fundet kærligheden. – Jeg er meget heldig og meget glad, sagde hun om forholdet til restaurantejeren Nils Petter Bro. (Foto: Lars E. Andreasen)

Årets Skuespillerinde: Jeg er ikke perfekt

Stephania Potalivo kunne tage hele to statuetter med hjem fra årets Zulu Awards i Forum.

29-årige Stephania Potalivo vandt for Årets Skuespillerinde og den anden delte hun med sine medskuespillere for Årets TV-serie 'Sjit Happens'.

Og det seneste år har haft en del på programmet for den prisvindende skuespillerinde.

- Der er sket rigtig meget det seneste år. Jeg har været med i "Vild med dans", været med i "Klassefesten" og "Sjit Happens", remser den 29-årige skuespillerinde op.

Hun fortæller, at det har været overvældende at få lov til at lave de tre ting, der betyder så meget for hende - men nu har hun også brug for et mere stille og roligt år.

- Det har været et heftigt år, så nu prøver jeg kun at beskæftige mig med én ting, siger hun.

‘LÆS OGSÅ: 'Sjit Happens’-stjerne: Jeg nyder single-livet

"Man behøver ikke være perfekt"

Den ene ting, der får skuespillerindens udelte opmærksomhed, er den nyeste sæson af "Sjit Happens".

Og netop fordi der har været så meget gas på i det faglige liv, er det største kompliment, den unge stjerne har fået, at det er i orden ikke at være perfekt.

- Det er dejligt, at man kan være den, man er, og ikke behøver at være perfekt. Det er okay at opføre sig som en idiot, for det gør alle jo engang imellem, siger hun.

Noget andet er også sket siden sidste år, hvor Stephania Potalivo sammen med sine medskuespillere også vandt Årets TV-serie for "Sjit Happens".

Sitcom-stjernen er nemlig blevet kærester med Nils Petter Bro, der er medejer af den populære restaurantkæde Madklubben.

- Jeg er meget, meget heldig og meget glad. Det er overhovedet ikke hemmeligt, men jeg vil ikke gå i detaljer. Men han er meget sød, fortæller hun med et stort smil.

SE KLIPPET: Stephania som reality-vært

Taaaaaaak! Opslået af SJIT Happens på 7. april 2016
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.