63-årige Lars von Trier er nyforelsket: Her er hans vilde kærlighedsliv

Lars von Trier har fået en ny kæreste, den 22 år yngre Rebecca.

Selv om hovedpersonerne i Lars von Triers film har komplicerede forhold, så er det nærmest vand i forhold til hvad instruktøren selv navigerer i på hjemmefronten.

Siden han i 1994 forlod sin syge hustru blot tre uger efter fødslen af deres andet barn til fordel for deres ældste datters skolelærer, har hans turbulente privatliv været forsidestof. En opmærksomhed han selv har forstærket med excentrisk adfærd og åbenhed om misbrug af kokain og alkohol.

LÆS OGSÅ: Realitybabe i dyb sorg efter skilsmisse: Burde være foregået i stilhed

22 år yngre kæreste

Lars von Trier er i øjeblikket kærester med 41-årige Rebecca.
Lars von Trier er i øjeblikket kærester med 41-årige Rebecca.

Jenle Hallund gik i januar fra Lars Von Trier, der nu danner par med den 41-årige Rebecca. Efternavnet bryder Rebecca sig dog ikke om at oplyse.

– Nej, helst ikke, siger hun venligt.

HER&NU kan dog fortælle, at hun arbejder med investering i stor dansk bank og tidligere har arbejdet for Røde Kors. Parret, der har mødt hinanden gennem fælles bekendte, bor ikke sammen.

LÆS OGSÅ: Ulykkelig Janni Spies må ikke se kæresten

Den første hustru

Lars von Trier var flere år om at få den tre år ældre Cæcilia Holbek til at gengælde hans kærlighed. For at imponere hende inviterede han hende til Cannes, da 'Forbrydelsens element' var udtaget til filmfestivalen, men hun takkede nej. Da de kort efter løb på hinanden i byen, prøvede Cæcilia at skræmme ”sin useriøse bejler væk” ved at fortælle, at hun gerne ville have børn.

Cæcilia Holbek Trier.
Cæcilia Holbek Trier.

For at tage modet fuldstændigt fra ham foreslog hun, at han kørte hende op til hendes venner på landet, som lige havde fået deres tredje barn og i hendes øjne mildest talt ikke levede nogen misundelsesværdig tilværelse, fortalte hun i bogen 'Geniet'.

Og han tog hende på ordet.

– Det viste sig, at vi slet ikke var så langt fra hinanden alligevel. Han ville åbenbart også gerne have en familie. Og så var vi sammen fra den dag, fortalte Cæcilia, der nåede at være gift med von Trier i ti år.

LÆS OGSÅ: 70-årige Michael Meyerheim: Jeg tager ét år ad gangen

Redningskvinden

Kort efter fødslen af datteren Selma forlod Lars von Trier i 1994 sin første hustru Cæcilia Holbek Trier til fordel for deres seksårige datter Agnes' skolelærer, Bente Frøge. Cæcilia lå på det tidspunkt syg med bækkenløsning.

Lars von Trier og Bente Trier.
Lars von Trier og Bente Trier.

– Det var så usselt, som det kunne være, indrømmede han i erindringsbogen 'Geniet' i 2010.

Selv om han og Bente aldrig havde udvekslet et kærligt ord, eller så meget som havde rørt ved hinanden, friede han til hende - og gav hende 48 timer til at sige ja. Bente, der også var gift, afsluttede ligesom von Trier sit ægteskab, inden deres forhold begyndte.

– Så tog vi på hotel og lukkede øjne og ører, fortalte von Trier i bogen, hvor han også takkede Bente for at have reddet ham.

– Min familiære situation var bare noget lort. Alt var noget lort. Jeg følte mig klar til at dø, siger han om episoden.

Faktisk vil han gå så vidt som at sige, at han kun har overlevet takket være Bente, lød det i 2010 – samme år som han begyndte at arbejde med Jenle Hallund på filmen 'Melancholia'.

LÆS OGSÅ: Andreas Bo er selv hjemløs – men køber lejligheder til børnene

Elskerinden

Med en saftig omtale af deres forhold i sin bog 'Mænd bærer min kiste' rev elskerinden Jenle Hallund for fire år siden tæppet væk under Lars von Trier. I første omgang forsøgte han desperat at klinke skårene med hustruen Bente Frøge ved offentligt at forkaste Jenle.

Lars von Trier og Jenie Hallund.
Lars von Trier og Jenie Hallund.

– Min kommentar er, at bogen, for at føje spot til skade, med en modbydelig sadistisk fryd går efter at ydmyge min kone. Tarvelighederne fyger, og jeg kan ikke tage afstand nok fra denne bog og dens forfatter, sagde han.

Men Bente, som han har tvillingesønnerne Ludvig og Benjamin med, forlangte alligevel skilsmisse.

– Det kom som et lyn fra en klar himmel, som man siger. Og så var det en affære, der havde stået på i flere år, og ikke bare et uheld fra en julefrokost. Da jeg hørte det, var jeg slet ikke i tvivl. Jeg ville skilles med det samme. Tillidsbruddet var for stort til, at vi kunne fortsætte.Løgnen var for stor, til at jeg kunne overskue den, fortalte hun siden i et interview med magasinet Psykologi.

– Jeg bad Lars tage sine ting og skride ud af mit liv.

Hun understregede dog samtidig, at det ikke er en forbrydelse at blive forelsket i en anden, når man er gift, men kaldte det for ”pissetarveligt ikke at sige det og dermed give hinanden fri”.

LÆS OGSÅ: Dan Rachlin har droppet sukker: Får blowjobs i stedet