Zindy Laursens store lykke: Her er min far

Sangeren har som 50-årig endelig fundet ud af, hvem hendes far er.

Lige siden hun var barn, har Zindy Laursen drømt om at finde sin far, og nu er hendes store ønske endelig gået i opfyldelse.

Det er den pensionerede amerikanske politiinspektør Bill Johnson, 72, der bor i Baton Rouge i Louisiana, og i januar mødte de hinanden for første gang.

– Det er stadigvæk ikke til at forstå. Det har fyldt så meget i mit liv, og jeg havde egentlig opgivet håbet, fortæller den 50-årige sanger, der allerede for to måneder siden bekræftede den glade nyhed over for HER&NU, men bad om – og naturligvis fik – ro til at bearbejde den livsomvæltende begivenhed.

Den eneste information, Zindy nogensinde har haft, er, at hendes far er en amerikansk soldat, der under udstationeringen i Vietnam 1970 mødte Zindys mor, danske Vivian, under et ophold i Sydney, Australien.

LÆS OGSÅ: Zindys dystre hemmelighed: Voldelig ekskæreste

For 12 år siden præsenterede en privatdetektiv hende for en mand i New York, som han påstod, han var hendes far. Zindy nåede endda at møde manden og alle hans børn, som hun troede, var hendes søskende, inden en DNA-test desværre viste, at de alligevel ikke var i familie.

Anderledes forholdt det sig med Bill Johnson.

LÆS OGSÅ: Johnny Hansen overrasket af sine fans

Hun fandt frem til ham, da en poder på et kviktest-center i København, Brian Hjort, genkendte hende. Hjort fortalte, at han gennem sin organisation, Father Founded, hjalp med at at genforene amerikanske soldaterfædre med deres børn gennem databasen hos Ancestry.com Her fandt de frem til Zindys fætter, og på den måde hendes far.

LÆS OGSÅ: Derfor trak Merete Mærkedahl stikket: Syg af sorg

– Jeg var klar til at ringe ham op med det samme. Men Father Founded har erfaring med det her og kontaktede ham først. Og han fik et chok. Han anede ikke, at jeg fandtes. Først troede han, at nogen forsøgte at snyde ham. Jeg skrev ham et brev med nogle billeder af min mor fra den tid, og så ringede vi sammen. Da vi tændte for kameraet, kunne jeg se, det var min far, fortæller Zindy meget rørt.

Hun har netop holdt seks dages ferie hos ham og glæder sig til at se ham igen. Bill Johnson planlægger også at komme til Danmark i løbet af året.

– Min mor er ovenud lykkelig over, at jeg har fundet ham. Jeg blev 50 i sommer, og det her er den store gave. Jeg er så taknemmelig, siger Zindy til HER&NU.