Yngste vinder af 'Bagedysten': Det laver Emil i dag

For Emil Obel blev tv-programmet en livsændring for ham.

I 2018 blev Emil Obel den yngste vinder af DR-programmet 'Den store bagedyst' i en alder af blot 16 år. Programmet har på alle måder været med til at forme Emils liv, det fortæller han til HER&NU.

- Jeg var 16 år, da jeg var med, så der er ligesom et før og et efter 'Bagedysten'. Nu får jeg lov til at lave en hel masse fede ting på grund af 'Bagedysten', så jeg føler mig mega heldig, fortæller Emil.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle scorer venindens ekskæreste

Emil lever i dag af at bage.

- Jeg har en bog om halloween, som jeg arbejder på at promovere, så arbejder jeg som frivillig for Børns vilkår og Børnetelefonen, og jeg laver en masse på de sociale medier, forklarer Emil og tilføjer:

- 'Bagedysten' har været definerende for, hvem jeg er i dag, og hvad jeg laver, fortæller Emil glad.

LÆS OGSÅ: 'Den store bagedyst' søger deltagere. Er det dig?