YES! Allerede nu vender 'Bagedysten' tilbage

Nu skal der igen kæmpes med fondant og mousser, når en helt ny 'Bagedyst' om få uger rammer de danske skærme.

Nu er der godt nyt til alle, der elsker, når det bliver sagt: "Klar, parat, bag" i det velkendte bagetelt ved Clausholm Slot. For allerede i foråret blænder DR op for en helt ny omgang - denne gang for børn.

Den 20. marts kan du heppe med, når det går løs med 'Den store juniorbagedyst', hvor otte unge bagetalenter i alderen 12 til 16 år skal dyste i alle kagebagningens discipliner gennem seks programmer.

Det fremgår af DR's sendeplaner.

LÆS OGSÅ: Så du det? Martin Jensens forlovede med i ‘X Factor’

Joakim Ingversen og Sofie Linde kender vi begge for deres værtsroller på tv. Parret, der i dag er gift og har to døtre, havde været venner i flere år, før en våd bytur fik dem til at slå øjnene op for hinanden (Foto: Janus Nielsen).
Joakim Ingversen og Sofie Linde kender vi begge for deres værtsroller på tv. Parret, der i dag er gift og har to døtre, havde været venner i flere år, før en våd bytur fik dem til at slå øjnene op for hinanden (Foto: Janus Nielsen).

33-årige Joakim Ingversen indtager pladsen som vært, som jo plejer at tilhøre Timm Vladimir, men dommerholdet er, som vi kender det fra de voksnes 'Den store bagedyst'.

LÆS OGSÅ: Her er de største ‘X Factor’-skandaler

Det er nemlig bager og dessertkok Markus Grigo, 51, samt konditor Katrine Foged Thomsen, 43, der står klar til at smage, bedømme og ikke mindst afgøre, hvem der i sidste ende vinder hele konkurrencen og trofæet.

LÆS OGSÅ: Thomas Blachman åbner op: Det er en stor sorg

'Den store juniorbagedyst' blev optaget i efteråret sidste år, og allerede i sommeren var deltagerne fundet. Her havde flere 100 bageglade børn og unge ansøgt om en plads.

I sidste ende vil fire deltagere stå i finalen.

LÆS OGSÅ: Amalie: Der skulle jo ikke være et barn igen allerede

Programmet får premiere lørdag den 20. marts klokken 20.00 på DR.